Jysk gods først med vinterrug: Vi høster nærmest i en grusgrav

Der blev i går høstet rug på Sophiendal Gods. Driftsleder forventede det dobbelte udbytte.

Den først høstede rug på Sophiendal Gods ved Skanderborg har ikke bragt det store udbytte med sig. Udbyttet lå på mellem to til tre tons pr. hektar, og kernerne var mindre end normalt. 

"Jeg havde nok forventet mellem fire og seks tons, men i stedet har vi fået det cirka det halve i udbytte. Vi høster resten færdig i dag," fortæller driftsleder Tommy Klostergaard, der driver landbruget på godset. 

Der blev i går høstet tre hektar rug af sorten KWS Florano på let sandjord, og Tommy Klostergaard sammenligner jorden med en grusgrav. Vandprocenten var på 13,3 procent. Afgrøden blev sået 5. september 2017.

Rugen bliver solgt som foder eller valset til ammekøerne på bedriften.

Sophiendal gods er ejet af Danske Slotshoteller og har 175 hektar jord, hvoraf 50 – 60 hektar er eng til afgræsning af ammekøer. Der bliver udover rug dyrket hvede og vårbyg. 

"Vi har fra foråret til nu fået mellem 20 og 30 millimeter vand, og det er uden at være sikker. Jeg tror næsten, at vi har fået endnu mindre," siger Tommy Klostergaard, der har været ansat som driftsleder siden 22. september 2016. 

Den første rug blev høstet med en Claas Lexion 480, og de resterende 23 hektar bliver høstet i dag. 

"I forhold til mine forventninger, så skuffer udbyttet, men måske i forhold til året generelt, så skuffer det ikke så meget," siger Tommy Klostergaard. 

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Tommy Klostergaard er første indsender af høstfotos for rug i konkurrencen "Skyd Høsten Først", og vinder dermed et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi på 800 kr.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø, vinterraps, Rug, vårbyg og vinterhvede.
  • Mangler høst: Triticale, havre og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.