Video: Ny Lexion høster skårlagt vårbyg

Rasmus Bomholtz fik høstmedhjælp til at lave video af høsten.

Ved Ringkloster var høsten nået til Rasmus Bomholtz' vårbygmarker 2. august, og i den forbindelse udnyttede Rasmus Bomholtz muligheden for at få høstmedhjælp Lennart Fuglsang til at lave lidt video og billeder af det økologiske landbrug. 

- Lennart er en gear-freak, og kan godt lide at tage billeder og videoer. Så jeg bad ham lave lidt materiale, som jeg kan vise til folk, der spørger, hvordan det går med mit landbrug. Jeg kender jo mange, der ikke har samme forståelse, og så kan jeg give dem et billede på den måde, fortæller Rasmus Bomholtz. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Lennart Fuglsang er dermed deltager i skyd høsten, og så er han høstmedhjælp det sted, hvor Rasmus Bomholtz er ansat. 

- Ham jeg arbejder for passer mit jord sammen med mig, så det er sådan det hænger sammen, forklarer Rasmus Bomholtz, der selv har 120 økologiske hektar, hvoraf de 94 er høstet.

Markplanen bestod af 40 hektar med maltbyg og 54 med grynhavre. Tilbage er 27 hektar med hestebønner.

Artiklen fortsætter under billederne 

Selve vårbyghøsten, af sorten Evergreen til maltbyg, gik ifølge Rasmus Bomholtz forholdsvist nemt, og foregik med en Lexion 8900, der kører sin første sæson.  

- Det har været skårlagt forinden. Og når det er skårlagt og ukrudtet er tørret ud, så har det været nemt at få gennem maskinen, selv om høstvejret ikke har været alt for godt i denne uge, siger Rasmus Bomholtz.

Kornet er først lige blevet hentet, men han vurderer at det efter vejning ender med et udbytte der ligger tæt på fem ton per hektar. 

Med de indsendte fotos deltager Rasmus Bomholtz i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord video, Skyd Høsten 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.