Minksygdommen plasmacytose breder sig i landet, men minkavlerne holder igen med at slå minkene ihjel af frygt for tab.
En alvorlig sygdom blandt mink breder sig fortsat og er reelt ude af kontrol i landsdelen. Det skriver DR Midt & Vest.
Alligevel venter man med at slå dyrene ihjel og pelse dem på de ramte besætninger. Det øger risikoen for yderligere spredning af sygdommen plasmacytose.
- Det er et dilemma, erkender formanden for Midtjyllands Pelsdyravlerforening John Papsø.
Sygdommen er luftbåren og kan også smitte via katte, hunde eller sidde i tøjet på en besøgende fra en anden farm. Derfor er situationen alvorlig, selvom sygdommen ikke er farlig for mennesker.
Normalt sanerer man de ramte besætninger ud hurtigst muligt for at undgå smittespredning, men det vil give minkavlerne helt uoverskuelige tab.
- Derfor lader man minkene på de sygdomsramte farme leve videre i nogle uger, indtil de har fået den vinterpels, som kan sælges, siger formanden til DR Midt & Vest.
På den måde begrænser man tabene på de ramte farme.
- Det er jo hele årets indtægt, som er på spil. Når så årets produktion af mink er blevet pelset om en måneds tid, så vil resten af besætningen, altså avlsdyrene, blive saneret ud. Det giver også minkavlerne store tab, men trods alt langt mindre alvorligt, end hvis besætningen blev aflivet før pelsning, forklarer John Papsø.
Foreløbig er op mod 40 minkfarme ramt i Midt og Vestjylland og 70 på landsplan, men branchen har endnu ikke det fulde overblik over sygdommens hærgen og de økonomiske konsekvenser. John Papsø er dog ikke i tvivl om, at det er det værste udbrud af plasmacytose nogensinde herhjemme. Det skriver til DR Midt & Vest.
Mink med sygdommen får generelt dårlig trivsel, hævede ansigter, nyresvigt og lungesygdomme.
Den midtjyske pelsdyravlerformand understreger, at plasmacytose hos mink er helt ufarlig for mennesker. Men derfor skal befolkningen alligevel holde sig fra minkfarme i øjeblikket for at minimere risikoen for smittespredning.
