Museum mangler hø: Lige nu græsser dyrene på parkeringspladsen

Hjerl Hede efterlyser hø og ensilage til fodring af museets dyr.

Tørken giver udfordringer for mange landmænd, som har dyr på græs. Hjerl Hede ved Vinderup er ingen undtagelse, for her er græsset gult og der er snart ikke mere at finde for museets køer, heste, geder og får.

- Vi har lige taget parkeringspladsen i brug, hvor der er græs. Det er en fin midlertidig løsning, indtil sommersæsonen for alvor begynder, og parkeringspladsen bliver fyldt op, siger Carsten Linde, som er dyrepasser på Hjerl Hede i en pressemeddelelse.

Museet trækker på eget lager af hø, halm og ensilage, men der er ikke nok til at være selvforsynende. Derfor beder museet nu om hjælp til at købe eller modtage hø, halm og ensilage.

- Indpakket ensilage ser ud til at blive en mangelvare. Derfor stiger priserne, men vi håber meget at kunne finde billige løsninger, siger Carsten Linde.

Hjerl Hede råder over ti hektar, hvoraf cirka fire hektar er græs, en hektar er korn og en halv hektar dyrkes med kartofler. Resten går til veje og bygninger.

Emneord

Tørke

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF