Nordjysk firma vil dyrke tomater i ørkenen

Verdens befolkning vil i de kommende årtier vokse fra seks til ni milliarder mennesker. Derfor skal vi bruge flere steder at dyrke vores afgrøder i fremtiden.

Tomater, der gror i ørkensand, skal være med til at løse de globale fødevareproblemer.

Dét er tanken bag et projekt i Sydaustralien, som en nordjysk virksomhed deltager i, fortæller DR P4 Nordjylland.

- Hvordan skal folk få noget at spise? spørger direktør i Aalborg-virksomheden CSP, Svante Bundgaard.

Verdens befolkning vil i de kommende årtier vokse fra seks til ni milliarder mennesker. Derfor skal vi bruge flere steder at dyrke vores afgrøder i fremtiden, mener klimaforsker på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olsen.

- Vi har ikke et bæredygtigt forbrug på denne klode, siger han til radiostationen..

CSP er sammen med et australsk firma i gang med at bygge et kæmpe drivhus i den sydaustralske ørken. Her skal der produceres grøntsager ved hjælp af saltvand og solenergi.

Problemet er, at nogle af arealerne bliver forringede og umulige at dyrke, hvis ikke vi gør noget andet med vandforsyningen.

Derfor kan det være en god ide at producere grøntsager i en ørken, lyder det fra CSP-direktør Svante Bundgaard.

- Vi konverterer solen til elektricitet og varme, og vi konverterer saltvand til ferskvand. Og så har vi pludselig gjort landbrug tilgængeligt et sted, hvor det normalt ellers ikke ville have haft en chance, siger han til DR P4 Nordjylland..

Anlægget i den australske ørken skal stå klart i efteråret 2016.

Forsiden lige nu

1. JUN 00:00

SF

Seneste videoer

Se alle