Dansk foderfabrik vil producere fermenteret foder i Ukraine

Foderfabrikken European Protein er gået ind i et joint venture med ukrainske Svit-Agro. Sammen vil de bygge en ny foderfabrik med afsætning til Østeuropa og Asien, skriver Vejle Amts Folkeblad.

European Protein producerer fermenteret foder til grise, fjerkræ og fisk. Ifølge producenten kan det fermenterede foder nedbringe antibiotikabehovet hos grisene.

I forvejen har European Protein en fabrik i Vejen.

"Produktionen af soya-og rapsprodukter i Ukraine er i hurtig vækst, og disse to ingredienser er hovedkomponenterne i vores fermenterede foder. Ved at placere vores fabrik tæt på råvarerne, kan vi holde vores produktionsomkostninger lavest mulige og fortsætte med at være konkurrencedygtige på markedet," forklarer direktør Jens Legarth, European Protein.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle