Efter 300 besøg: Synkroniseret faring giver flere fordele

Dyrlægerne Mette Hillersborg og Henrik Balleby fra Ceva Animal Health ser mindre foderforbrug, mere effektivt flow i stalden, bedre sundhed og flere smågrise, hvis svineproducenten sikrer synkroniserede faringer med Altresyn.

Smågriseproducenter opnår en række fordele ved at have synkroniserede faringer.

Efter 300 opstarts- og opklaringsbesøg gennem de seneste tre år er dyrlægerne Mette Hillersborg og Henrik Balleby fra Ceva Animal Health ikke i tvivl om, at brugen af Altresyn, der er et synkroniseringsprodukt, er til stor gavn for producenterne.

»I alt bliver omtrent halvdelen af poltene synkroniseret. De producenter, der sørger for effektiv synkronisering af faringerne, høster lavere omkostninger, får højere sundhed på holdet, flere levendefødte grise, en bedre udnyttelse af avlsdyrene, flere diegivningsdage med et efterfølgende lavere forbrug af dyrt smågrisefoder, en lavere sodødelighed og en stor arbejdstidsbesparelse ved løbning og brunstkontrol,« fortæller Henrik Balleby.

To nye skemaer

Den samtidige faring kommer typisk inden for en periode på syv dage. Men Ceva-dyrlægerne påpeger, at processen skal styres nøje, og firmaet har derfor udviklet et behandlings- og flowberegningsskema, som producenterne gratis kan downloade på ceva.dk.

Hvis producenten følger skemaerne og får skubbet brunsttidspunktet, så poltene kommer i brunst på samme tid, har han et helt nyt og profitabelt styringsredskab, påpeger Ceva.

»Erfaringerne viser, at både for få og for mange faringer ødelægger holddriften. Det tvinger besætningen ud i at fravænne grise i forskellig alder, grisene bliver mere uens, og man risikerer for høje foderomkostninger, hvis man bliver nødt til at bruge dyrt foder til de grise, der fravænnes tidligt. Hvis den gennemsnitlige løbealder reduceres med bare én uge, spares der typisk 40 kr. for hver polt,« siger Henrik Balleby.

Flere diegivningsdage

En ekstra fordel ved synkroniseret faring er ifølge dyrlæge Henrik Balleby udsigten til flere diegivningsdage. 25 procent af et hold er normalt førstelægs søer, som under naturlige forhold farer jævnt fordelt på ugens syv dage. En synkronisering vil dermed næsten give en ekstra diegivningsdag på samtlige faringer i ugedrift, to i to ugers holddrift og tre i tre ugers holddrift.

»En diedag betyder 2,5-3 kg ekstra på alle fravænnede kuld. Diegivningstiden er normalt 28 dage, og med 3,5 dages ekstra diegivningstid i gennemsnit på 25 procent af kuldene vindes der ved synkronisering næsten en hel diedag på samtlige kuld,« anfører dyrlægerne.

Henrik Balleby understreger, at der kan opnås en lavere aldersspredning, og det nedsætter behovet for at flytte grise af forskellig alder rundt.

Synkronisering bevirker, at mere end 90 procent af poltene kommer i brunst samtidig.

»Dermed kan løbningen foretages i den almindelige arbejdstid af det bedst uddannede personale, hvilket også tæller som en ikke ubetydelig driftsfordel,« siger han.

Faktaboks

Altresyn

  • Består af det kunstige progesteron Altrenogest, som Ceva bruger i synkroniseringsproduktet Altresyn.
  • Altresyn sætter ægdannelsen på pause og gives til poltene i 18 dage. 
  • Efter endt tildeling kommer brunsten seks til otte dage senere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle