Flere grise produceret uden antibiotika er på vej

Samarbejde mellem fødevaregrossisten Tamaco, Dansk Supermarked og European Protein om produktion af antibiotikafrie grise.

I denne uge lander de første slagtesvin opdrættet uden brug af hverken antibiotik eller medicinsk zink i køledisken hos Dansk Supermarked.

»Planen er at komme op på mellem 300 og 600 slagtesvin om ugen inden årets udgang,« siger Jens Legarth, European Protein.

Firmaet leverer fermenterede raps, soja og tang, som hjælper grisene til at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier, som ellers kunne føre til blandt andet behandlingskrævende diarré.

Sammen med en ekstra høj grad af management er det forventningen, at mindst 90 procent af grisene i de involverede besætninger kan undgå at blive behandlet med antibiotika under deres opvækst.

Som en yderligere skærpelse må soen heller ikke behandles med antibiotika, mens den dier sine pattegrise.

»Kød fra antibiotikafri opvækst imødekommer et krav, flere og flere forbrugere stiller,« lyder det fra Jens Legarth.

Svinekødet kan allerede nu købes i udvalgte butikker hos Dansk Supermarked.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle