Kødgigant investerer i kinesisk slagteri-gazelle

Brasiliansk og kinesisk slagteriselskaber går tættere på hinanden.

Den stærkt ekspanderende brasilianske slagterigigant BRF har taget endnu et skridt mod at blive verdensomspændende.

Det sker med en ny meddelelse om, at man agter at købe sig ind i den ligeledes voksende slagterivirksomhed Cofco Meat Holdings fra Kina.

Netop i Kina vokser svineproduktionen for at følge med de lokales stærkt voksende forbrug.

BRF, der er en af verdens største slagterier og i 2015 havde en omsætning i omegnen af 63 mia. kroner, har annonceret, at man ønsker at købe en aktiepost, når den kinesiske virksomhed bliver børsnoteret i dagene omkring 1. november.

Planen er at investere for et beløb i omegnen af 20 mio. dollars, 136 mio. danske kroner.

Samtidig har de to selskaber underskrevet en aftale om at forstærke det strategiske samarbejde mellem sig. Det handler blandt andet om, at BRF skal have et tættere indblik i kinesisk lovgivning inden for fødevareproduktion, mens man omvendt vil dele sin viden om svineproduktion med kineserne.

Cofco har ifølge sin hjemmeside selv produktion af svin på op mod 1,5 mio. grise årligt. Slagterierne tager dog langt flere ind, nemlig 4,5 mio. styk. Derudover har selskabet også en større produktion og slagtning af kyllinger.

BRF har alene i år købt op over flere verdensdele. Blandt andet har man købt sig ind i både et argentinsk, et britisk og et malaysisk slagteriselskab.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle