Svinefoder skal hjælpe hospitalspatienter

I de kommende tre år skal Fermentationexperts v/direktør Jens Legarth deltage i et projekt, der skal belyse, i hvor høj grad firmaets produkter kan have en gavnlig effekt på mave-tarm-patienter på danske sygehuses.

»Vi har allerede set stor effekt på først og fremmest smågrises mave-tarmfunktion af vores fermenterede fodermidler. Derfor har vi en stor forventning om at patienter med mave-tarmproblemer også kan hjælpes af vores produkter,« siger Jens Legarth.

Projektet kaldes MACRO CASCEDE og er en del af EU Horizon 2020 program.

I praksis skal produkternes effekt på 60 patienter undersøges.

»Vi håber, at forsøgene viser, at vores fermenterede produkter har lige så god effekt på patienter som på grise,« siger Jens Legarth.

Undersøgelserne vil ske med udgangspunkt i Silkeborg Sygehus, hvortil to-tre videnskabelige medarbejder tilknyttes projektet.

Patientforsøgene starter om et års tid og hele projektet forventes afsluttet om tre år.

Den internationale foderstofvirksomhed Cargill og danske Novozymes er andre projektdeltagere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle