Svineproducent fremviser sin nye tvillingestald

Jens Henrik Andersen holder åben stald med ministerbesøg fredag d. 10. februar.

Den 10. februar viser svineproducent Jens Henrik Andersen sin nye slagtesvinestald frem for kolleger i branchen.

Gråkjær har opført stalden og inviterer til en dag med udveksling af tankerne bag konceptet, fremvisning af produkter fra leverandørerne til stalden, rundvisning på biogasanlæg samt tale af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Gråkjær har udviklet dette nye slagtesvinestaldkoncept, hvor to bygninger ”smelter” sammen til en. Ved at lade de to parallelle staldbygninger dele ydervægge, bliver stalden dobbelt så bred, hvilket giver en optimal udnyttelse af pladsen og en logistik, der tilgodeser arbejdsflowet i stalden. Udlevering af dyr bliver ligeledes lettere at gennemføre.

Den over 5.000 m2 store stald har 5.000 stipladser. Der skal produceres ca. 20.000 slagtesvin om året.

Stalden har højt til loftet, de 2,90 cm og combidifusventilation giver ifølge Gråkjær behagelig luft og godt arbejdsklima for medarbejderne og dyrene i stalden. Ventilatorer er LPC lavenergi fra Skov.

I staldkonceptet er der gulvvarme, hvor gyllekøling er opvarmningskilden. Gyllekølingen er med til at reducere ammoniakfordampningen med 20 procent, skriver Gråkjær.

Ydermere er stalden energioptimeret med LED-lys og central lysstyring, som sikrer et lavt strømforbrug.

Fodersystemet er med ædetidsstyring og er leveret af Big Dutchman.

Stalden er opført i hardbergelementer og er med gitterspærtagkonstruktion. Den lave kiphøjde gør, at stalden falder godt ind i landskabet, skriver Gråkjær.

Faktaboks

Tid: 10. februar.

Adresse:

Jens Henrik Andersen,

Odensevej 156, 5400 Bogense

Der vil være åben i stalden fra kl. 10 – 15.

Minister og bygherre vil tale kl. 12.30.

Ministeren vil fortælle om planerne for sit område i den nye regering under titlen ”Energioptimering i landbruget”.

Som nabo til den nye stald ligger et stort fælles biogasanlæg, som Gråkjær har opført for Nature Energy.

Der vil til arrangementet være mulighed for rundvisning på biogasanlægget kl. 10 og 11.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle