Helge Danneskiold-Samsøe, Søllested på Lolland, driver 645 hektar og har ændret sit sædskifte på grund af lave kvælstofnormer.
De lave N-normer er ifølge Helge Danneskiold-Samsøe fra Søllested på Lolland det helt store problem for hvedeavlerne.
»Før kunne vi dyrke over 12 ton hvede med 300 kg N pr. hektar, og nu er vi nede på ni ton. Det koster os ca. 750.000 kr. om året ud af en samlet omsætning på ca. 10 mio. kr., så det er meget,« siger han og tilføjer, at de 300 kg N vel at mærke ikke gav udvaskning på den fede lerjord.
Beløbet gælder alene det manglende udbytte med gødningsomkostninger, mens der ikke er taget højde for, at hveden eventuelt kunne sælges som kiksehvede til en højere pris.
»Før havde vi et sædskifte med hvede-hvede-roer, men nu er vi gået over til byg-hvede-roer, og vi kan se, at udbytterne er faldende i hvede og stagnerende i byg, mens de stiger i roerne,« uddyber han.
Han har ren planteavl, så han er ikke tilfreds med, at pesticidafgifterne ender som tilskud til husdyrbrugene, når det især er planteavlerne, der betaler afgifterne.
Han fremhæver også, at i Tyskland hedder vægtningen for pligtige efterafgrøder 0,7 i stedet for 0,3, plus at de må anvende kvælstoffikserende efterafgrøder i modsætning til i Danmark.
»Vi vil meget gerne have kvælstoffikserende efterafgrøder, men det må vi ikke,« siger han.
Han henviser også til forholdene i Polen, hvor man kan få 40 procent i tilskud til nye maskiner, og hvor arbejdslønnen er en helt anden.
»Vi vil gerne af med N-normerne. De er en kæmpe hæmsko,« siger Helge Danneskiold-Samsøe.
