Spørgsmål L&F: I har valgt at fastsætte nitratudvaskningen fra byområder på 50 mg nitrat/l, mens man i staten benytter det, der svarer til omkring 18 mg nitrat/l. Hvad er baggrunden for at I ikke benytter samme typetal for byområder, som man gør i staten?
Svar: Byområder omfatter både bebyggede og befæstede arealer, villahaver, parkarealer mv. I litteraturen er eksempler fra lille nitratudvaskning til op mod 80 mg/l. I Aalborg Kommune lukkes boringer i byområder på grund af nitrat. Med baggrund heri er nitratudvaskning fra byområder sat til 50 mg/l.
Spørgsmål L&F: Når Aalborg Kommune opgør udvaskningen fra landbrugsarealerne, benyttes ikke gennemsnitsbetragtning over et sædskifte, men I udvælger det højeste udvaskningstal i perioden fra 2011-2014. En udvælgelsesprocedure, som Aalborg Kommune benytter, tilsidesætter, at der er helt naturlige og agronomisk forklarlige udsving mellem årene i et sædskifte. Hvad er baggrunden for Aalborg Kommunes vurderingsprincip?
Svar: I Nordjyllands Amts indsatsplaner var målsætningen 25 mg/l nitrat i magasinet. Aalborg Kommunes målsætning er, at nitratudvaskning fra rodzonen i gennemsnit for hele indvindingsoplandet skal overholde kravene til drikkevand på 50 mg/l.
Aalborg Kommune laver beskyttelseszoner for at fastlægge de arealer, der bliver berørt af grundvandsbeskyttelse. Samtidig får naboerne vished for, at de IKKE bliver berørt. Zonen er en del af vandværkets indvindingsopland og tager udgangspunkt i en stor indsats tæt på boringerne for at opnå stor og hurtig effekt og for at undgå indsats hos samtlige lodsejere i indvindingsoplandet. Hvis dette skal opfyldes, skal beregningen være robust og uafhængig af f.eks. årsvariationer og den aktuelle driftsform. Derfor er det nødvendigt at benytte højeste udvaskning.
Når målsætningen er lig grænseværdien, er det vigtigt, at beregningerne er holdbare, da grænseværdien ellers overskrides. Man kunne have valgt at lægge en usikkerhedsfaktor på i stedet – det er blot en anden måde at sikre, at grænseværdien overholdes.
Spørgsmål L&F: Hvad er baggrunden for, at Aalborg Kommune ikke har valgt at foretage en monitering af det yngre grundvands nitratindhold for at bekræfte, at det er nødvendigt med et rådighedsindgreb?
Svar: Rammerne for indsatsplanerne indbyder af mange årsager ikke til monitering af det yngre grundvands nitratindhold. Det gælder bl.a. tidsperspektivet, den økonomi kommunerne har fået til opgaven, ejerforhold til boringer og usikkerhed om, hvorvidt der måles det rigtige sted.
I Aalborg Kommune indvindes meget drikkevand i det sårbare nitratbælte, hvor grundvandet allerede er tydeligt påvirket af nitrat. Når der kan være tvivl om behov for indsats, foretages en beregning af den forventede nitratudvikling med baggrund i vandkemien, arealanvendelsen, grundvandets alder og kvælstofudvaskning til at bekræfte/afkræfte behov for indsats over for nitrat.
