Henrik Hauge Mols har udviklet et fodersystem, der kan fermentere biprodukter og danske proteinkilder til slagtesvinefoder. Det giver billigt foder og sunde svinemaver.
"Vi joker sommetider om, hvor nemt det ville være bare at ringe efter noget færdigt tørfoder, når tingene driller," griner Henrik Hauge Mols. Men sandheden er nok, at han slet ikke kan lade være at udvikle sit foder og sit fodringsanlæg, der laver fermenteret vådfoder af blandt andet affaldsprodukter. Samtidig kræver det, at man brænder for udfordringen, for det kræver både tid og investeringer at håndtere alternative fodermidler, understreger han.
30-40 kr. pr. slagtesvin
Det startede for 12 år siden på forsøgsbasis, da han kom med i bedriften, der er hans fødehjem. Han begyndte at blande foder og lade det stå i støb. Henrik Hauge Mols kom i kontakt med vådfodereksperten Jens Legarth, fandt ud af, at de spiller godt sammen, og de prøvede en lang række ideer af.
"Selv om vi gik meget op i det, var indgangsvinklen først og fremmest, at jeg skulle spare penge på foderet, uden at det gik ud over produktionsresultaterne," siger Henrik Hauge Mols.
Det er også lykkedes. I dag er hans resultat 30-40 kr. bedre pr. slagtesvin, end hvis han købte færdigfoder. På hans økonomirådgiver hos LRØ, Carsten Kragh Paulsens lommeregner forbedrer det hans resultat med cirka 630.000 kr. om året.
Også takket være, at produktionsresultaterne er tilfredsstillende. Der går 2,7-2,8 FE pr. kg tilvækst, og den gennemsnitlige daglige tilvækst er 850-900 gram i hans produktion af tungsvin.
95 procent alternativt foder
I dag er 95 procent baseret på alternative fodermidler, som han køber seks til otte slags af. Det kræver rådgivning.
"Vi bruger de eksperter, der ved noget om det, for det er ikke alle der lige kan sammensætte et godt foder af diverse affaldsprodukter," siger han.
I 2007 ville han også spare på kornet, og derfor tog han kartoffelmos ind fra kartoffelmelsfabrikkerne.
Det viste sig at være godt, fordi mælkesyrebakterierne, der tilsættes ved fermenteringen, trives på den sterile mos. Derved formeres de til en overflod af bakterier, der kan virke på de øvrige fodermidler. Samtidig svarer det til, at grisene konstant er på "paraghurt" og slipper for diarre.
"Vores problemer med lawsonia og andre maveproblemer er minimale," siger Henrik Hauge Mols.
Korn ud - majs ind
De seneste år er næsten alt korn erstattet af alternativer, og i år erstattes det sidste, når det nyhøstede majs skal til at bruges. Ejendommen ligger på kanten af den jyske højderyg. De fleste marker egner sig godt til at dyrke raps og korn, men en del er også sandjord, hvor der kan høstes flere FE pr. hektar i majs end i hvede og byg, ligesom majsen er mere dyrkningssikker.
"Vi høster cirka 9.000 FE i majs pr. hektar, hvilket svarer til 7,8 ton hvede, og det er vanskeligt at opnå på sandjord," siger han.
Samtidig passer den våde, ensilerede majs fortrinligt i hans vådfoder.
I dag bruger han kun cirka 100 ton korn om året, og han bruger også kun 100 ton almindelig soja - nemlig til det skånefoder grisene får, når de kommer ind i hans stalde, fordi smågrisene fra leverandøren er tørfodergrise.
Gør dansk protein brugbart
Noget af det dyre ved svinefoder er sojaprotein. Her har Henrik Hauge Mols også haft succes med at erstatte soja med alternativer, og det er lykkedes at erstatte 90 procent af den soja, han ellers skulle have brugt. Blandt andet med mask fra bryggerierne, der ellers har været forbeholdt køer, og med melasse. Nu er han i færd med at bruge raps og hestebønner, som han selv er begyndt at dyrke, som proteinkilder.
"Normalt kan husdyrene ikke så godt lide dansk protein på grund af bitterstoffer, og desuden kan proteinet være vanskeligt at udnytte," siger han.
Det er ikke, fordi de kager og den chokolade han bruger i stedet for fedt, dæmper den grimme smag, nej, Henrik Hauge Mols mener, bitterstofferne forsvinder ved fermenteringen, der i øvrigt også hæver fordøjelsen og fosforudnyttelsen.
"Vi tilfører slet ikke fosfor eller fytase til foderet," siger han.
Da tørstofdelen af den separerede gylle bliver kørt til biogasanlæg, betyder det faktisk, at han underforsyner markerne med tre-fem kg fosfor pr. hektar nu.
Brug for stor skala
Det er velkendt, at ikke alle er lige heldige med vådfoder. Ifølge Henrik Hauge Mols har det blandt andet at gøre med, hvilke bakterier der dominerer i vådfodersystemet.
Selv mener Henrik Hauge Mols, at der skal større skala til for at få en god fermentering.
Han er nu ved at kaste sig ud i et større pilotprojekt med fermentering af europæiske proteinkilder til svinefoder, et projekt der er afsat 11,3 mio. kr. til. Det sker i samarbejde med Jens Legarth og med Århus Universitet.
Målet er netop at udvikle kommercielle metoder til at fermentere protein i stor skala, så flere landmænd kan få glæde af det uden hver især at skulle investere i et anlæg.
