»Vi har kendt hinanden i godt otte år og havde været kærester i knap halvandet år, da jeg friede til Lene i januar måned. Vi var på en tre ugers rejse i Tanzania, og jeg friede til hende på toppen af Kilimanjaro, og hun sagde Ja. Derefter var vi egentlig ret hurtige til at få sendt indbydelser ud, da vi kom hjem.«
»Det skulle være den 16. august, da det var den eneste dag, som passede vores søstre, som hver især var på rejse. Det var den dag, de begge var i Danmark. De skulle helt sikkert med, så det var jo en nem beslutning at tage.«
»Vi havde kigget på ejendomme, og pludselig ringede en landbrugschef fra Danske Bank med en ejendom, som måske kunne være noget for os. Og det gik lidt hurtigt, for tre uger senere skrev vi under og overtog så ejendommen første juli.«
»Gården var tom for besætning og maskiner, og stalden trængte til rengøring og istandsættelse. Så i stedet for at bruge sommeren på at planlægge bryllup gik vi i stalden med højtryksrenser og værktøj. Lene havde ferie fra studiet, og jeg var jo blevet selvstændig, så det tog al vores tid. Vi fik heldigvis stor hjælp af venner, familie og naboer.«
»Heldigvis havde vi bestilt præst og festlokaler, inden vi overtog gården, men tøjet fik jeg først købt i ugen op til brylluppet. På det område var Lene dog lidt mere forberedt.«
»Det blev lige nøjagtigt den fest, som vi ønskede os og havde drømt om. Kirken var fyldt med 230 skønne mennesker, hvoraf de 115 fortsatte med os hele aftenen. Mange har også kommenteret og grinet lidt af vores situation denne sommer, men heldigvis er Lene et overskudsmenneske, som tager det hele ovenfra og ned med et stort smil på.«
»Den tager vi i uge 42. Sikkert en afbudsrejse, det er i hvert fald ikke planlagt endnu. Efter sommerens mange og store projekter har vi nu brug for en pause.«
Blev gift midt i klargøringen af deres første gård
Foto: Torben Worsøe.
