Blide tryk tryller heste fra halt til galop

Vibeke Lønskov er specialist i behandling af heste med bevægelsesproblemer. Hun peger på de såkaldte SI-led som en overset årsag.


Jeg har lavet en del forskellige ting i mit liv, og omkring årtusindskiftet kedede jeg mig i et i øvrigt rigtig godt job i it-branchen. Og da jeg var ret god til massage, så endte jeg med at finde min plads som hestemassør og akupunktør.

Jeg tog en uddannelse som akupunktør til mennesker og har også drevet klinik. I forbindelse med akupunkturen blev jeg introduceret til laser-akupunktur, som jeg havde stor glæde af til mennesker med nåleforskrækkelse, og så til heste, som kun dyrlæger må behandle og diagnostisere.



Mødet med Håkan Lundell. Han er en svensk kiropraktor. Han kunne gøre en forskel til gavn for hesten. Da jeg så senere fik forklaret, hvordan man får SI-leddene sat på plads, og hvilken effekt det havde, var jeg nærmest lidt lamslået … For det kan ikke være rigtigt, der ikke skal mere til. Less is more.



Det ved jeg faktisk ikke. Hos mennesker er der også problemer med at diagnosticere omkring SI-leddene. Måske er det, fordi folk ikke kan acceptere, at der kan være så enkel en løsning på problemet. Den tyske dyrlæge og træner Gerd Heuschmann mener faktisk, at SI-leddene er ridehestens vigtigste led.



Et af de mest almindelige er utakt i bevægelsen, som typisk kan høres i traven, og til dels i skridt. En springhest vil typisk smide bagbenene ud til den ene side, og en islandsk hest vil hellere tølte, når den skal gå pas - og omvendt. Hesten er egentlig halt, men den er så lidt halt, at det knap kan konstateres. Et symptom kan også være stivhed i en side, eller manglende vilje til at springe an i galop til en side, skiftevis halthed for og bag. Endelig kan de også bare være sure og nedstemte … man kan blive ved. Listen over mulige symptomer er lang.

Det kan næppe betale sig, hvis den er snorlige at ride på og i øvrigt fungerer perfekt. Jeg oplever dog ofte, at hesten har problemet, før rytteren erkender, at der er et problem. Hvis der er noget, der irriterer rent ridemæssigt, er det en god idé at få den tjekket. Det lyder vanvittigt, men manglende muskulatur i overlinjen eller underhals kan være tidlige symptomer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle