Af Esben Lunde Larsen, tidl. minister, World Ressource Institute
Verden har været særdeles fokuseret på at håndtere den sundhedsmæssige og økonomiske situation i forbindelse med covid-19, hvilket er ganske naturligt grundet dens tragiske konsekvenser for mennesker. Nu er det tid til at se på de miljømæssige årsager til dens opståen.
6. juli 2020 lancerede FNs miljøprogram, UNEP, med danske Inger Andersen som øverste chef, den læseværdige rapport, »Preventing the next pandemic - Zoonotic diseases and how to break the chain of transmission. Rapporten adresserer hovedårsagerne til covid-19 og andre zoonose-baserede sygdomme som SARS og EBOLA. Den forudser også, at dette langtfra er sidste gang, vi bliver ramt af en pandemi. Endeligt tilbyder rapporten en række konkrete anbefalinger til beslutningstagere, herunder hvordan risikoen for fremtidige zoonotiske udbrud og pandemier kan reduceres, og hvordan vi genopbygger vores verden på en bedre måde.
Anbefalingerne handler bl.a. om at styrke monitoreringen og reguleringen af fødevaresystemer, udfase ikke-bæredygtig landmandspraksis, udvikle og implementere stærkere bio-sikkerheds initiativer, styrke dyresundhed og implementere One Health forståelsen inden for sundhed.
De politiske anbefalinger er særdeles relevante, ikke mindst for dansk landbrug, der opererer som en international spiller, der påvirkes øjeblikkeligt af forandringer i det globale handlerum, uanset om det er i WTO-systemet for handel, det monetære
system for kapital, i WHO for sundhed, eller i det globale veterinære samarbejde. Desto stærkere det internationale rammeværk er omkring fødevareproduktion, dyresundhed og handel med fødevarer, desto bedre er det for den enkelte landmand, forbrugerne, eksporten og for den globale fødevaresikkerhed. Og er der noget, vi har lært fra covid-19 krisen, er det, hvor sårbart verdens fødevareforsyningssikkerhed er, når grænser lukker, de uformelle arbejdere sendes hjem og fødevarer destrueres i et hidtil uset omfang som følge heraf.
Der er god grund til at engagere sig i dette felt lige nu. Ifølge Vivid Economics bliver der globalt investeret 13 trilliarder dollars i genopbygningen af den globale økonomi som følge af covid-19 krisen. Ud af disse vil 3,5 trilliarder dollars have miljømæssig effekt inden for landbrug, energi m.m. EU-Kommissionen har lanceret sit forslag til genopbygning. Pakken har en værdi af 750 milliarder euro med et stærkt grønt fokus. Spørgsmålet bliver imidlertid, hvordan pakkerne bliver skruet sammen, hvor global effekten bliver, og hvad det fører til af ændrede rammevilkår for den enkelte landmand samt forbedringer for miljøet.
Verden har brug for et stærkt fokus på de miljømæssige konsekvenser, og hvordan vi genopbygger bedre. Covid-19 har vist os, hvor galt det kan gå. Forhåbentligt er vi som globalt samfund blevet en anelse klogere på konsekvenserne af vore handlinger, ikke mindst de miljømæssige.
