Jørgen Tranberg og René Malarik giver hinanden en hjælpende hånd, når der er brug for det. Det er til gavn for begge.
Hvorfor i alverden have besværet med at leje to hektar ud, når man har en bedrift med 158 hektar og en kødkvægbesætning på 100 dyr?
»Det er fantastisk hyggeligt at have nogen at samarbejde med, når man ellers går alene«, lyder svaret prompte fra Jørgen Tranbjerg, Samsø.
Han har bortforpagtet 2 hektar til tjekkisk-fødte René Malarik, som dyrker grønsager til den store guldmedalje.
Forleden havde Jørgen Tranbjerg brug for en ekstra hånd, da han skulle rense ud i kornsiloen.
»Så hjælper han mig med det eller med at fange nogle dyr i et kvarters tid«.
For Jørgen Tranbjerg er det ikke det store beløb, når han ser på jordlejen, som han i øvrigt først får til oktober, når René har tjent pengene.
»Det er ikke for pengenes skyld. Man kan ikke sætte beløb på, hvad sådan noget er værd«, understreger han.
Samtidig peger han på, at det er sjovere at være landmand, når der er andre at snakke med, og når man hjælper hinanden, end hvis man går alene hele dagen.
Han lægger heller ikke skjul på, at han er fascineret af den idérigdom, René Malarik lægger for dagen.
Andre to hektar går til at dyrke linser, som hans datter formaler og sælger til helsekostbutikker.
»Så kan man lave linsefrikadeller den dag, man ikke skal have kød«, siger han.
