Alting behøver ikke være så klodset ude på landet, mener Marianne Jørgensen. Derfor har de røde gummistøvler fulgt hende gennem livet.
»Jeg kendte intet til livet på landet. Mine forældre var lærere, og min verden udgik fra diverse parcelhuskvarter i byerne - først ved Horsens og derefter Ribe. Og efter gymnasiet og et år som au pair i England var jeg som 19-årig klar til at begynde en universitetsuddannelse med engelsk og idræt. Men først skulle jeg lige på sproghøjskole på Kalø. Og det blev skæbnesvangert«, fortæller Marianne Jørgensen med et smil.
Her mødte hun nemlig Bondemanden fra Salling - alias Henry Jørgensen, der gik på lederkursus på Kalø landbrugsskole. Allerede efter den første uge på skolen var de uadskil- lelige. Og kort tid efter flyttede de sammen i Hjortshøj ved Aarhus.
Jeg vil hjem
»Jeg havde det rigtig godt med bylivet i Aarhus. Men efter nogen tid sagde Henry pludselig: ’Jeg vil hjem’«.
Med hjem mente han hjem til Salling. Hjem til livet på landet. Og hjem til den fædrende gård Kjeldgård, som han med tiden skulle overtage.
Kærligheden var stor, og Marianne var ikke i tvivl om, at hun skulle følge med. Ville hun have Henry, var hun nødt til at blive bondekone. Væk var drømmene om universitetslivet i byen. I stedet tog hun en læreruddannelse i Skive, som lå tæt på Kjeldgaard.
»Jeg har aldrig fortrudt min beslutning. Vi har et fantastisk liv herude på landet. Og det har givet mig frihed til at gå hjemme sammen med børn, Bondemand og landbrug, da jeg efter fem års lærerjob havde brug for en pause«.
Lærerjobbet kom hun aldrig tilbage til. Skriveriet tog overhånd, og ud over mere end 400 klummer i LandbrugsAvisen har hun nu udgivet 14 bøger. De fleste med livet på landet som omdrejningspunkt.
