Striden var dramatisk, da Højesteret i 1920 dømte i sagen mellem godsejere og den danske stat.
Lensafløsningen var nemlig et opgør med 74 såkaldte majorater, nemlig grevskaber, baronier, stamhuse og fideikommisgodsers privelegier, der stammede helt tilbage fra feudaltidens Danmark. Det beskriver den nye, grundige og flot illustrerede bog, Grever, baroner og husmænd, af John Erichsen og Ditlev Tamm.
De går bag om tiden helt tilbage til privilegiernes oprettelse og fortæller dernæst hele historien om det politiske opgør, der også fik store kultur- og samfundsøkonomiske konsekvenser - for ikke at tale om de retslige, da Højesteret afviste at give godsejerne ret.
20.000 hektar blev udstykket til husmandsbrug, hvilket svarer til op mod en tredjedel af majoraternes besiddelser. Samtidig kom lensafløsningen til at koste ikke bare formuer men hele ejendomme for en række godsejere. Andre måtte sælge ud af arvesølv og kunstskatte for at kunne betale statens nye afgift.
Hele den komplicerede historie er i kyndige hænder hos historiker og tidligere museumschef på Nationalmuseet John Erichsen, og professor i retshistorie Ditlev Tamm, der fortæller uden omsvøb og med stor dybde om de historiske retsopgør, der satte store præg på landbrugets udvikling.
Lensafløsningen 1919
Bogen »Grever, baroner og husmænd« skrevet af historiker John Erichsen og jurist Ditlev Tamm udkom forleden på Gyldendal.
Den handler omr lensafløsningen i 1919, hvor den danske stat gjorde op med de store danske godsers privelegier.
