Efter en drøj start er træer og buske fjernet og dyrkningen af soja sat på skinner i den brasilianske delstat Tocantins.
På to år har det danskejede selskab AgroBrazil A/S forvandlet 900 hektar savanne til frodige marker, hvor der kan høstes to afgrøder om året. I år sås der soja og bønner på farmen, der ejes af 34 danske aktionærer, hvoraf hovedparten er landmænd.
»Vi fik en drøj start hernede. Arbejdet med at rydde de mange hundrede hektar ’cerrado’ for træer, buske og rødder var hårdere, end vi havde regnet med. Først rev vi alle træer og buske om kuld med en kraftig jernkæde trukket mellem to traktorer, og bagefter skubbede vi planterne sammen og brændte dem af,« fortæller projektrådgiver og medejer Bruno Østergaard, AgroBrazil.
»Derefter måtte vi harve jorden to gange med en to meter bred 32” tallerkenharve, en gang med en 28” harve og til sidst med en 20” såbedsharve. Og efter hver af de tre harvninger havde vi mellem 20 og 25 mand til at samle rødder og brænde dem af - på samtlige 900 hektar,« siger han.
Da AgroBrazil blev stiftet i 2008, håbede initiativtagerne, at selskabets startkapital ville runde 40 mio. kr. Men stemningen var dengang præget af finanskrisen, og der blev kun skudt 27 mio. kr. ind.
Savner lager og tørring
»Her seks år senere, hvor vi er godt i gang med at dyrke jorden, mangler vi kapital for at komme videre. Hidtil har vi klaret os med forholdsvis gamle traktorer og maskiner. Men vi har meget snart brug for nye maskiner,« forklarer Bruno Østergaard.
»Og vi skal helst have bygget både tørreanlæg og lager, så vi opbevare høsten, til vi sælger den,« siger han og forklarer, at den ene af de to gange årlig høst ligger i regntiden, så tørring af afgrøden både er strengt nødvendig og omfattende.
I teorien kan AgroBrazil låne pengene i en brasiliansk bank. Men det er noget, der tager tid.
»Det er meget besværligt at få lån. Vi har Banco da Amazonia som bank, men de finansierer ikke selskaber som vores. Derfor arbejder vi på at få Banco Do Brasil til at finansiere investeringerne. Men efter seks måneder har de ikke en gang oprettet en bankkonto til os,« fortæller Peter Fruervang, der er daglig leder og medejer af AgroBrazil.
Fra 10.000 til 50.000 kr.
Jorden blev købt for 10.000 kr. pr. hektar. Ifølge Bruno Østergaard stiger værdien af jorden til 50.000 kr. pr. hektar, når den har været dyrket i tre til fire år. Det svarer til en værdistigning på i alt 60 mio. kr. for de i alt 1.500 hektar, AgroBrazil ejer.
Nettogevinsten er dog mindre, fordi udgiften til rydning, kalkning, gødskning og opdyrkning skal trækkes fra.
»Det er udgifter, som er svære at sætte eksakte tal på. I de første tre til fire år høster vi lavere udbytter, og der skal tilføres store mængder gødning og kalk.«
»Og så er der rodsamlingen. Det er den post, som har overrasket mest. Den løb op i over 1.500 kr. pr. hektar. Det beløb var der ingen af de budgetter, vi havde set og hørt om forinden, der nærmede sig,« siger Peter Fruervang.
Natur og bræmmer
Af de 1.500 hektar, AgroBrazil ejer, må kun 900 dyrkes. 35 procent af arealet skal forblive som natur og yderligere fem procent er bræmmer langs vandløb, søer m.m., hvor der ikke må dyrkes.
På kort sigt er det AgroBrazils mål at købe yderligere 500 hektar. De nærmeste naboejendomme, der dyrker soja, er typisk på mellem 2.000 og 4.000 hektar.
