Dansker på toppost i svensk landbrug

Siden januar har Dorit Greve, 55, der har en lang karriere bag sig inden for dansk kvægrådgivning, været administrerende direktør i organisationen Växa Sverige.

Växa Sverige har samlet ydelseskontrol, avl og al lokal kvægrådgivning i Sverige under en hat gennem flere fusioner siden 2011, blandt andet med Svensk Mjölk.

En af de store udfordringer for Växa Sverige - og for Dorit - er de store afstande.

»Sverige er et meget stort land. Det har været den største overraskelse. Jeg rejser rigtig meget, og jeg har fået et andet forhold til udkantsproblemer. Her i Sverige taler vi om udkantsproblemer, hvis der er mere end to timers kørsel ud til en landmand,« siger Dorit Greve.

Hun lægger heller ikke skjul på, at det har været en ekstra udfordring at lære svensk.

Mange små kvægbrug

»Da jeg var til ansættelsessamtale, fik jeg til opgave at tilpasse økonomien og organisationen, og de sagde til mig, at jeg måtte love ikke at gøre landmændene lige så forgældede som i Danmark.

En af de store udfordringer er, at der er mange små kvægbrug i Sverige. Om ti år ventes der kun at være halvt så mange, som til gengæld vil være dobbelt så store.

Det kan slet ikke hænge sammen med de nuværende byggepriser. Vi skal halvere prisen ved for eksempel at lave modulbyggeri. Det er en udfordring for hele branchen, der skal løses,« siger hun.

Nye udfordringer

Dorit Greve kommer fra en lederstilling i et dansk rekrutteringsfirma, og før det var hun direktør i Centrovice.

»Jeg trængte til en pause fra landbruget, og jeg ville gerne ind i en kommerciel virksomhed. Efter et par år var jeg igen parat til at prøve kræfter med landbruget, og så kom den her stilling, der også var slået op i Danmark.

Växa Sverige var allerede nordisk orienteret gennem samarbejdet i Norfor og Viking Genetics, og efter flere fusioner tror jeg, de har haft behov for at få én udefra. Samtidig har jeg arbejdet med det hele inden for Växa Sverige, undtagen avl, og så er jeg god på organisation.«

Skal det nu være dansk?

»Svenskerne er ikke så hurtige i beslutningsprocessen, som vi er i Danmark, og jeg tror også, det er noget af det, de har ledt efter. Og så mangler Växa Sverige den driftsøkonomiske tilgang, som vi har i Danmark. Växa Sverige ønsker en mere helhedsorienteret rådgivning med en kobling til økonomi og planteavl. Som det er nu, ligger det økonomiske i LRF, mens planteavlen ligger i husholdningsselskaberne.

Skal det nu være dansk det hele, var der nogle, der spurgte, da jeg kom, og det skal det jo ikke, men vi skal tage det bedste til os fra begge sider,« siger Dorit, der ugependler og kun er hjemme hos familien i Egtved i weekender og ferier.

800 i krise

På grund af den lave mælkepris er op til 800 svenske mælkeproducenter i økonomiske vanskeligheder, hvoraf halvdelen ifølge LRF er i direkte krise. Dorit sammenligner med krisen i Danmark i 2008.

»Krisen slår først igennem nu, fordi skovbruget fylder meget for svenske landmænd, og fordi landbruget ikke fylder så meget i Sverige. Til gengæld er bankerne mere tilbøjelige til at tage tabene med det samme.«

Samtidig er jordpriserne fortsat med at stige indtil nu, mens de faldt i Danmark.

»Svensk landbrug har været enormt gode til at skabe forståelse for, at der er krise og at skabe politisk opmærksomhed. Spørgsmålet til politikerne er, om de vil have mælkeproduktion i Sverige og have nogen til at tage sig af landskabet. Det er det, de skal tage stilling til, når de skal lave en ny fødevarestrategi for Sverige. Der sker rigtig meget i Sverige nu,« siger Dorit Greve.