Det glade vanvid - eller bare glad?

Det spørgsmål kan man stille sig selv, når det gælder muligheden for at overskue hele maskinparken og marken fra kontoret eller fra den anden side af kloden.

Umiddelbart bryder disse mange ideer om fremtidens driftledelse med de ideologier, vi har i dag. For at være til stede i marken, grave i jorden og selv konstatere tingenes tilstand med sund fornuft er nu altid godt.

Samtidig vil et system som MyJohnDeere.com sikkert kræve en meget stor bedrift for at kunne slå igennem på fordelagtig vis for landmanden - eller hvad? Var det ikke, hvad vi sagde om gps og autostyring for år tilbage?

Eller hvad nu hvis fremtidens landbrug vokser i størrelse eller bliver drevet af en direktør i førerbunkeren, som vi kender fra andre brancher?

John Deeres tankegang byder helt sikkert på noget spændende. Går det som med teknologi på biler, at de store modeller får det først, hvor mange år går der så, inden Jens Jensen med 100 køer kan se fra sin profil på MyJohnDeere.com, at ko nr. 35 ikke drikker nok vand? Det kan kun tiden vise.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle