»Køb dansk«, lyder det fra den hårdt ramte oksekøds-sektor, mens svinekødsbranchen og mejerierne er mere optaget af at beholde pladsen på hylderne i Kina og Nigeria.
Vi mangler opbakning. I Sverige har man lavet ’køb svensk’-kampagner i mange år, mens supermarkedskæderne i Danmark henter masser af kød helt i Sydamerika.
Dansk Kødkvægs formand Per Lynge Laursen var tydeligt vred, da LandbrugsAvisen tidligere på ugen talte med ham. Coronakrisen gør voldsomt ondt på oksekødssektoren, der i forvejen var ramt af vegetarbølgen og nu er kørt helt i bund. Lukkede restauranter verden over betyder færre steaks, og der er grænser for hvor meget, der kan lægges på lager.
Slagterierne prøver nu med et ’køb dansk’ kødmærke. Når nu de gode markeder i Italien lukker, og det danske kød hober sig op i kølehusene - hvorfor i alverden bliver Coop så ved med at sælge så meget kød fra Tyskland, Irland og Uruguay?, lyder argumentet.
Men vi eksporterer mest
Selv om resten af landbruget klarer sig fornuftigt i krisen, er der næppe tvivl om, at de er kommet på overarbejde i strategi-kontorerne i vores store virksomheder.
Problemet er, at mens oksekødsbranchen stort set kunne leve af de danske kunder - vi eksporterer og importerer stort set lige meget oksekød - ser det helt anderledes ud i andre sektorer. De kan ikke reddes, om så både Salling og Coop smed hver eneste udenlandske ost, grøntsag eller højrebsbøf ud af butikken.
Pelsdyravlerne sælger stort set hvert eneste skind til Kina. Danske forbrugere kan højst fortære 10-20 procent af det svinekød, danske landmænd producerer - resten skal udenlands. Og nok er der franske oste og tysk fløde i kølediskene, men vi sælger altså fire gange så mange meje- riprodukter, som vi impor-terer. Skulle mælkeproducenter leve af danske forbrugere, måtte tre ud af fire lukke gården.
Gode, fjerne markeder
Og ikke nok med det - for både Arla og Danish Crown har strategien i de seneste år nærmest handlet om at komme så langt væk som muligt. Danish Crowns pæne prisforspring kan udelukkende forklares med, at man talentfuldt har placeret sig i Kina. Når Arla prismæssigt ligger bagefter hollænderne, er forklaringen igen kinesisk - Campina landede i Shanghai først. En af Arlas store satsninger er endnu mere eksotisk - man vil være en betydende spiller i Nigeria.
Danpos eksperiment
I den forbindelse er det måske også værd at kigge på fjerkræbranchen, der historisk altid er gået forrest. Kyllingeslagteriet Danpo, der ejes af en svensk kapitalfond, kom på forsiden af dagbladet Politiken, der for en sjælden gang skyld ryddede forsiden for coronadækning for at fortælle, at Danpo vil udfase den dominerende kyllingerace Ross 308 og i stedet satse på en fugl, der vokser langsommere og derfor kan markedsføres som mere dyrevenlig.
Det ligner en udpræget hjemmemarkeds-strategi, som måske også passer meget godt i en sektor som fjerkræ, hvor eksporten ikke er meget større end importen. Det er nu en gang nemmere at sælge dansk dyrevelfærd i Dronninglund end i Dubai.
Og så lidt ålegræs
Når det hele handler om corona, overses af og til, at der trods alt også sker andet.
Aarhus Universitet, som landbruget ellers ikke ligefrem elsker, lancerede således i ugens løb en undersøgelse af, hvad ålegræs og muslinger kan gøre for vandmiljøet. Lyder det kedeligt? - det er det ikke. Forskerne siger god for metoden, og selv om det har lange udsigter, kan det med tiden lette på miljøkravene inde på land. Og det er jo nok ikke så værst.
