Dom: Forkert flueben koster 17.500 kr.

For nylig skrev vi om en sønderjysk kvægbruger, der har fået en bøde på 17.500 kr. for overgødskning, fordi vedkommendes rådgiver havde sat et forkert flueben i et skema.

Sagen var for retten i Tønder 6. november, og nu er der faldet dom. Retten giver Natur-Erhvervstyrelsen ret i, at fluebenet er sat forkert, og at det udløser en bøde.

»Vi må erkende, at vi har tabt sagen, og jeg tror ikke, vi går videre med den,« siger direktør Børge Sørensen fra Landbrugsrådgivning Syd, der har ført retssagen, fordi det er dem, der har udfyldt ansøgningen for landmanden.

»Fluebenet er sat forkert, og det er klart vores ansvar, men det skriger til himlen, at det skal koste 17.500 kr. Hvorfor? Landmanden har ikke gjort noget forkert, og han har ikke brugt for meget gødning. Der er ingen proportioner mellem forseelsen og straffen,« siger Børge Sørensen.

»Det er for så vidt i orden at give en bøde på for eksempel 1.000 kr. for at have sat et forkert kryds, fordi det giver dem ekstra arbejde, men hvorfor skal det koste 17.500 kr.?«, spørger han.

Træk i hektarstøtten

Ud over bøden for ”overgødskning” har landmanden fået et træk på tre procent i hektarstøtte, så det i alt kommer til at koste ham over 40.000 kr.

Lars Nauheimer fra advokatfirmaet Advodan, der har ført sagen ved retten i Tønder, undrer sig over rettens afgørelse.

»Normalt får man en miljøbøde, fordi man har forsyndet sig mod miljøet. I denne sag virker det som om, bøden ikke er givet for miljøets skyld, men af hensyn til dem, der administrerer reglerne,« siger Lars Nauheimer.

Med hensyn til bødens størrelse gør han opmærksom på, at den ifølge domsudskriften er udregnet efter NaturErhvervstyrelsens sædvanlige beregningsmetode. Bøden er fastsat til 900 kr. pr. hektar ”for at leje det manglende areal”, som i dette tilfælde er opgjort til 19,56 hektar.

Problemet er bare, at der i dette tilfælde ikke mangler noget areal, men derimod et flueben.

En årvågen læser, planteavlskonsulent Hans Otto Sørensen, Skærbæk, mener slet ikke, at NaturErhvervstyrelsen har hjemmel til at lave træk i hektarstøtten, når landmanden ikke selv har lavet fejlen. Han henviser til en ny dom fra EU-domstolen i en tilsvarende sag fra Holland. NaturErhvervsstyrelsen bør derfor rette ind, mener han.

Hos Landbrug & Fødevarer mener man dog ikke, at EU dommen umiddelbart kan overføres til den konkrete sag, fordi der her er tale om en konsulent, der repræsenterer landmanden, og ikke som i EU dommen en landbrugsmedarbejder fra en maskinstation.

Sagen fra Tønder er ifølge afdelingsleder Jens Elbæk, Videncentret for Landbrug, langt fra den eneste ”2,3-sag”, hvor der mangler et flueben ud for 2,3 i ansøgningsskemaet.

»Der har været en kæmpe frygt blandt konsulenter for, om de nu har ”glemt” at sætte kryds ved 2,3 i ansøgningsskemaet. Det kan blive rigtig, rigtig dyrt. Det kan koste flere 100.000 kr. i bøde. Det er ikke rimeligt,« siger han.

Han har dog ikke noget bud på, hvor mange ”2,3-sager”, der har været.