Du får regningen for finanskrisen

Lad os sige det lige ud: Du er som landmand med til at betale regningen for finanskrisen. Bidragssatserne er fordoblet på fem år, viser den analyse fra Videncentret, du kan læse i avisen i denne uge. En lille milliard kroner ekstra sender alene heltidsbedrifterne af sted til kreditforeningerne via højere bidragssatser - og billedet er det samme på bankområdet.

Der er ganske mange gode forklaringer på, at bidragssatsen skal op. Tab og hensættelser er steget, omend realkreditten som regel slipper lempeligt fra det, når det går galt med en landmand. Samtidig er kravene til de finansielle virksomheders egenkapital steget, og ligesom landmænd må også finanshuse tjene pengene, før de kan lægges i kassen.

Men der er altså også ganske mange forklaringer på de skyhøje bidragssatser, der bestemt ikke er nær så gode. Du skal som landmand ikke kun være med til at dække tabene i vores egen sektor, men også dække hullerne efter mislykkede eventyr - som f.eks. Danske Banks opkøb i Irland eller Nykredits særdeles uheldige opkøb af Forstædernes Bank.

Det værste problem er dog, at især realkreditten er kommet ud af finanskrisen med meget lidt lyst til at konkurrere med hinanden. Hvor man før kunne gå til konkurrenten, hvis forholdene blev for pebrede, eksisterer den mulighed ikke længere. Og uden konkurrence går markedet i stå.

Den manglende konkurrence viser sig også ved, at finanssektoren kun i meget beskedent omfang har sat sig selv på slankekur. Selv om vi har fået færre banker, og vi som kunder i høj grad skal betjene os selv via nettet, er antallet af ansatte i finanssektoren kun faldet ganske lidt. Ja, der er faktisk flere finansfolk i Danmark i dag end før finansboblen, og væsentligt flere end i lande, vi normalt sammenligner os med. Og her kunne finanssektoren, der aldrig holder sig tilbage med at råde os andre til at spare, passende feje noget bedre for egen dør.

www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog