Køb eller forpagt mere jord og øg din selvforsyning.
Selvom mange slagtesvineproducenter også har en stor planteproduktion, har markbruget traditionelt set aldrig givet den helt store og betydningsfulde indtjening. Men med de meget store udsving i priserne de senere år har markbruget fået en betydelig funktion som leverandør af foder til en stabil pris.
Dyrkning af korn og raps stabiliserer simpelthen bedriftens økonomi ved at sikre mod store udsving i udgiften til foder. Samtidig opnås en positiv effekt af at kunne bruge mere af egen gylle til egne afgrøder.
Vejen til mere egenproduceret foder går gennem mere jord. Om det er billigst at forpagte eller købe, afhænger af en ren økonomisk beregning, og den kan være meget afhængig af de lokale forhold.
En analyse af 1.337 regnskaber for integrerede producenter viser, at udsving i driftsresultatet er mindre, jo større selvforsyningsgrad de har med foder. Ved en selvforsyningsgrad på mellem nul og 25 procent svingede driftsresultatet pr. DE med 1.800 kr., mens det på bedrifter med en selvforsyningsgrad på mellem 45 og 70 procent kun svingede med 1.656 kr. pr. DE.
En tilsvarende analyse af 2.148 regnskaber for bedrifter med søer og 30 kgs-grise viser også, at udsving i driftsresultatet er mindre, jo større selvforsyningsgrad de har med foder. Ved en selvforsyningsgrad på mellem nul og 25 procent, svingede driftsresultatet pr. DE med 2.652 kr., mens det på bedrifter med en selvforsyningsgrad på mellem 45 og 70 procent kun svingede med 2.376 kr. pr. DE.
Når det gælder bedrifter med slagtesvin og bedrifter med søer og 30 kgs-grise, viser analysen dog, at der ikke er nogen fordele ved at dyrke mere jord.
”Men der er selvfølgelig situationer, hvor den bedste løsning afviger fra det, vores modelberegninger og analyse af regnskaber viser,” siger Niels Vejby Kristensen.
