Energiministeren på tørkebesøg: »Varmeværker skal se på alternativer til halm«

Idyllisk ser der ud på mælkeproducent Lars Rasmussens gård ved Nørre Aaby på Vestfyn. Det gælder især udsigten fra stuehusets terrasse med blik ud over en smuk sø midt mellem de bølgende marker.

Men søen afslører, at 2018 vejrmæssigt er helt ekstrem.

»Halvdelen af søen er ved at være dækket af alger. Det har vi aldrig oplevet før«, siger Lars Rasmussen.

En ting er de ikke særligt pæne alger. Noget helt andet er de ekstremt tørkeramte marker, der ikke giver den halm, som Lars Rasmussen har brug for til sine 170 køer. Han skal bruge 500-600 ton halm hvert år, og normalt leverer hans 200 hektar en pæn del af den. Men i år har han allerede måtte indkøbe halm fra yderligere 50 hektar fra andre landmænd til 1,5 gange den normale pris.

»Jeg er også begyndt at spare på halmen til ungdyrene, så jeg kan være sikker på at have halm nok til resten af året«, forklarer mælkeproducenten.

Ministeren: Man bliver berørt

Fredag i sidste uge besøgte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) sammen med Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild gården med køerne nær Nørre Aaby.

»Jeg kan se, hvor lavt kornet står, hvor ringe udbyttet bliver, og hvor lidt halm der kommer. Det er bekymrende og en udfordring over hele landet, hvor det især ser ud til, at halmudbyttet bliver meget, meget lavt. Man bliver berørt, når man oplever behovet for halmen og den halmmangel, vi kan stå over for«, siger Lars Chr. Lilleholt.

Ministeren slår fast:

»Halm har størst værdi for dyrene. Der skal være foder og dybstrøelse nok«.

Derfor er opfordringen til varmeværkerne klar:

»Varmeværkerne skal tale med deres halmleverandører. Har leverandørerne svært ved at leve op til deres kontrakter, så se på, om der er andre muligheder som træflis eller træbriketter. Vi er simpelthen nødt til at bruge halmen dér, hvor der er mest brug for den: Det er til dyrene, så der ikke er besætninger, der skal slagtes på grund af mangel på halm«.

Han understreger, at der selvfølgelig er indgået kontrakter mange steder, og dem hverken kan eller vil han blande sig i.

»Men jeg vil gerne sende et meget klart signal til varmeværkerne: Er der et alternativ til halmen? Det er forhåbentlig kun et år, vi er ude i den her meget vanskelige situation. Normalt er jeg glad for biomasse, halm og anden vedvarende energi i vores energiproduktion, og halm er rigtig godt brændsel. Men i år kommer der til at mangle halm. Derfor er jeg også glad for, at fjernvarmeværkerne allerede har sagt, de er villige til at kigge på det og er fleksible i valget af brændsel. De udviser samfundssind i en helt særlig situation«, erklærer ministeren.

L&F-formand Martin Merrild er glad for udmeldingen:

»Det var godt at have ministeren på besøg på en kvægejendom, der i den grad er afhængig af, at det er halm nok. En gård som denne er det bedste sted at forstå alvoren af tørken, for er der ikke halm nok, kan mælkeproduktionen ikke fortsætte vinteren igennem. Derfor er jeg glad for, vi har en minister, der åbent går ud og siger, at nu skal vi have afbødet følgerne af tørken bedst muligt«.

På turen rundt i vårbygmarkerne omkring staldene hiver Martin Merrild en håndfuld planter op af jorden.

»Vi kan se, antallet af aks er lavt, antallet af kerner er lavt, og stråene er ekstremt korte. Når vi ser afgrøder som de her, er der ingen tvivl om, at vi får mindre korn, men i særdeleshed mindre halm i hus«, siger han.

Han understreger, der skal flere høstresultater hjem, før L&F kan melde detaljeret ud om, hvor galt det går. Og kommer der eksempelvis kraftig regn midt under høsten, kan det yderligere reducere halmudbyttet.

»Vi har gennem længere tid opfordret landmændene til ikke at snitte deres halm i år. Landmændene skal selv bjærge så meget halm som muligt og eventuelt finde anden strøelse. Og ligesom ministeren har vi en klar opfordring til de værker, der fyrer med halm: Kan I finde andre brændsler i år? Det er dog vigtigt at understrege, at de aftaler, vi har indgået, skal vi selvfølgelig gøre alt for at stå ved og overholde«.

Martin Merrild er også godt tilfreds med meldingen fra EU om, at det bliver muligt at udnytte brakarealer.

»Det løser ikke meget, men det viser, der er stor politisk forståelse for den ekstreme situation, landbruget står i. Vi har brug for opbakning fra EU, regering og Folketinget, og vi er glade for reaktionerne fra både EU, ugens udspil fra regeringen og dagens besøg«.