Enklere krydskontrol - færre træk i støtten

L&F forventer 70-80 procent færre sager om krydsoverensstemmelse

Fra 2015 er det ene og alene NaturErhvervstyrelsen, der skal stå for kontrol med krydsoverensstemmelse. Det fremgår af Vækstplan for Fødevarer. I dag kontrollerer både kommuner og NaturErhvervstyrelsen, og derfor oplever landmænd flere kontroller. Det er ikke hensigtsmæssigt, erkender regeringen, og derfor skal NaturErhvervstyrelsen nu også kontrollere dyrevelfærd og miljø.

Samtidig forenkles reglerne, så de er i overensstemmelse med EU’s regler.

Ændringerne vil ifølge vækstplanen give færre træk i støtten hos landmænd. Det skyldes, at myndighederne ifølge aftalen ikke længere skal indberette overtrædelser fra kontroller af national lovgivning.

Desuden skal der kun kontrolleres for krydsoverensstemmelse hos den ene procent af støttemodtagerne, NaturErhvervstyrelsen udtager til kontrol.

Landbrug & Fødevarer forventer, at antallet af sager om krydsoverensstemmelse vil blive reduceret med 70-80 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle