AMAZONE CAYENA 6001Fås i to bugserede versioner med og uden delt tank på henholdsvis 3.600 og 4.000 liter til gødningsplacering i sårillen sammen med udsæden (så hedder maskinen Cayena 6001-C). Arbejdsbredden er seks meter, og tandsporsafstanden er på 16,6 cm. Dybdestyringen sker via hjul forrest på rammen og store gummipakhjul bagerst med en dækstrigle før pakkeren.
KÖCKERLING ULTIMAFås i to bugserede versioner fra tre til otte meters arbejdsbredde, med op til 4.000 liter tank og på enkelte modeller også med mulighed for delt tank og gødningsplacering i sårillen sammen med udsæden. Fælles for alle modeller er dybdestyringshjulet ved hver tand, der giver en præcis sådybde og gør maskinen letløbende, samt STS-stålringspakkeren med tryk i hver sårille.
SULKY KRONOSKronos er liftmonteret og fås i 4,8, 5,6 og 6,0 meters arbejdsbredde, alle med en 1.700 liter stor tank. Tandsporsafstanden er 15 cm med tænderne fordelt på fem rækker med særdeles god plads i den enkelte række. Dybdestyringen sker med dybdestryringshjul forrest og gummihjulspakkeren Farmline med en diameter på 360 mm bagerst. De franske Sulky-såmaskiner forhandles i Danmark af Stenderup.