Formænd: »Alle vil have en bid af vores jord« - glæde over gode tider og uro for fremtiden

Sæsonen for generalforsamlinger står for døren. I hele landet varmer folkevalgte i L&Fs lokalforeninger op til årets eksamen.

Der var pølsebord og underholdning med sang og guitar af den lokale landmandskendis Niels fra ’Landmand søger Kærlighed’, da Landboforeningen Limfjord i sidste uge holdt generalforsamling for fulde huse som en af de første blandt Landbrug & Fødevarers 41 lokale foreninger.

Stemningen var god, debatten livlig og regnskabet med et overskud på 350.000 kroner fik ros, fortæller foreningens formand Lars Kristensen.

Den 40-årige mælkeproducent fra Karup måtte for et år siden med kort varsel afløse den mangeårige formand Claus Clausen efter dennes konkursbegæring.

Siden har den nye formand arbejdet tæt sammen med sine bestyrelseskolleger om at finde nyt fodfæste efter den erfarne forgængers pludselige exit.

Lars Kristensen har også arbejdet på at finde sin egen formands-form ved at uddelegere arbejdet i bestyrelsen, som han da også delte podiet og ordet med under den traditionelle formandsberetning.

»Vi var mange flere, end vi plejer at være, og til bestyrelsen stillede flere op, end vi skulle bruge. Det blev faktisk en ret levende generalforsamling«, siger Lars Kristensen.

Klima og gode penge

Klimaet og de ambitiøse mål, som bl.a. Landbrug & Fødevarer har sat, blev et emne, der fyldte i den politiske debat efter beretningen, fortæller Lars Kristensen. For er det overbudspolitik eller rettidig omhu, som kan omsættes til konkurrencekraft?

»Vi føler os nok lidt overrumplet af de mål, Landbrug & Fødevarer har sat. Man kan godt være nervøs, for vi har jo tidligere set, at vi overimplementerer på andre områder og er blevet straffet for det efterfølgende«, siger Lars Kristensen.

»Der er en årrække til, vi skal være klimaneutrale i 2050, men det er alligevel vanvittig ambitiøst«.

Et helt nyt og mere optimistisk emne var også oppe at vende: at der er landmænd, der tjener gode penge.

»Jeg tror aldrig, forskellene i landbruget har været større end nu, for der er jo stadig brancher, der har det rigtig hårdt. Fra minkproducenterne til grisene - det er helt vildt, de forskelle, der er lige nu«, siger Lars Kristensen.

Sæson i marts

Mens en lettet Lars Kristensen kan glæde sig over veloverstået formands-eksamen, er mange andre foreningsformænd m/k så småt ved at kunne mærke sommerfuglene i maven.

Langt de fleste skal være klar med deres beretning og regnskaber til generalforsamlinger i marts.

Et hurtigt rundspørge blandt en række formænd viser ikke overraskende, at visse emner kommer til at gå igen i beretningerne: De fremrykkede efterafgrødekrav, der strider mod landmænds opfattelse af faglighed og sund fornuft, bliver et fast punkt. Det samme gælder regnefejlene fra Aarhus Universitet, og de bristede forudsætninger i miljøregule-ringen. Også udpegninger af boringsnære drikkevandsområder, BNBO, og udtagning af landbrugsjord til det ene, andet og tredje formål kommer til at fylde i både beretninger og debatter.

»Der er bud efter vores jord tre gange, men vi har kun den samme«, som en formand siger.

Til gengæld vil humøret formentlig få et stort hak opad i visheden om, at der igen er danske landmænd, der tjener penge.

»Seriøst gode penge«, som en formand siger.

Det store ryk af generalforsamlinger i L&Fs landbo-, familielandbrugs- og fællesforeninger finder sted i marts (36), mens Landøkonomisk Selskab tyvstartede sæsonen allerede i begyndelsen af december.

Faktaboks

41 foreninger:

  • Så mange L&F-foreninger holder generalforsamling: 29 landboforeninger, 10 familielandbrugsforeninger, 2 fælles foreninger.
  • 36 foreninger holder generalforsamling i marts, men ’sæsonen’ går fra december (Landøkonomisk Selskab) til juni (Patriotisk Selskab).

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle