Mange vil af med våd halm til biogas, men halm er dyr at håndtere.
Høsten driller på Holstebrokanten, hvor der kommer mindst en byge hver dag og bremser fremdriften. Kristian Lundgaard-Karlshøj bliver derfor kimet ned af naboer, der vil høre, om han ikke kan bruge deres våde halm, som enten dækker for udlæg, ligger i vejen for rapssåning eller frøgræshalm, der skal væk, så græsset kan vokse videre og sikre næste års avl. I hans biogasanlæg gør det nemlig ikke noget, at halmen er våd.
Helt enkelt er det ikke, for hans lagre er allerede stopfulde, så der skal nye løsninger til.
»Vi overvejer at prøve at snitte halmen og lægge den i en bunke i enden af marken og så hente halmen til biogasanlægget i løbet af to til tre måneder«, siger han.
Så kommer landmanden af med halmen, der bliver udnyttet til gas i stedet for at gå til spilde. Udfordringen er økonomien.
»Det er ikke helt vildt attraktivt for nogen. Vi regner på, om det kan betale sig for os, hvis vi bare snitter det og sørger for, at det kommer væk. Men der kan blive en omkostning til landmanden. Det ville bare være rart at undgå den«, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.
En anden udfordring er, at han ikke kan bruge uanede mængder halm i biogasanlægget - det er tungt omsætteligt og skal passes ind i ’foderplanen’.
Lige nu ved han dog, at uanset hvad regnestykket kommer til at vise, vil han lave et forsøg i år og prøve at snitte halm i en bunke i marken. Så han ved mere til næste år.
»Det passer jo godt i vores strategi om bæredygtighed at få gas ud af noget, der ellers ville gå til spilde«, siger han.
Faktaboks
Ausumgård
- Kristian Lundgaard-Karlshøj, 41 år, 700 hektar under omlægning til økologi.
- Tre vindmøller, biogas, kyllingeproduktion (500.000 stk. årligt), mindre produktion af velfærdsgrise og larver.
- Holder markeder og plejer naboskabet.
