Forslag om flere behandlinger af øko-svin

Glade grise - tjek.

Godt helbred hos de glade øko- og frilandsgrise - tjoh.

Rapporten om sundhedstilstanden hos økologiske slagtesvin og ditto friland, der kom frem i juni og blandt andet påviste, at der på baggrund af data fra kødkontrollen er udfordringer hos frilands-slagtesvin og i den økologiske driftsform, har givet dønninger i erhvervet.

Undermedicinering

Udfordringerne, der blandt andet omfatter brysthindear hos økologiske besætninger, var blandt debatemnerne, da workshoppen Glade grises Helbred blev holdt i sidste uge.

Tonen blev slået an af dyrlæge Niels Hjørnholm fra LVK, der problematiserede undermedicinering i økologien.

»Der er ingen tvivl om, at der i mange økologiske besætninger konsekvent bliver underbehandlet. Der er også andre, der ringer, inden den tynde klat har ramt jorden, men jeg synes, der bliver behandlet for lidt. Vi har lovmæssigt pligt til at behandle syge dyr,« sagde Niels Hjørnholm.

Enkeltdyrsbehandling

Problemstillingen om underbehandling blev ved den efterfølgende debat taget op.

»Min fornemmelse er, at det går rigtig godt med sundheden, men hvordan kan vi gøre det endnu bedre. Måske skal incitamentsstrukturen ændres, så syge dyr kan blive behandlet. Det, mener jeg som dyrlæge, er en diskussion, vi skal tage. Vi skal have sat fokus på enkeltdyrsbehandling,« sagde Lis Alban, dyrlæge ved Landbrug & Fødevarer.

For den økologiske svineproducent er der omkostninger forbundet ved, at et dyr bliver behandlet 2. gang, for så mister dyret status som økologisk gris. Det kan afholde producenter fra at behandle syge dyr.

Lars Christian Rejkjær talte om lempeligere regler for medicin som kunne sikre, at flere grise får behandling rettidigt.

»Det er et kildent emne, mere medicin sælger ikke billetter,« sagde han og opfordrede til at kigge på, hvordan de konventionelle producenter arbejder med holddrift.

Holddrift var også blandt emnerne i KU-professor Jens Peter Nielsens indlæg. Han så fordele ved sektionering.

»Mangelfuld sektionering af slagtesvinestalde kan give højt smittepres ved indsættelse af modtagelige dyr,« sagde han og pegede på frilandsdriften, der kan give grise med lav immunitet.

»Vaccinering sker ofte for sent og først ved fravænning, hvor grisene er svære at indsamle i foldene,« lød det fra Jens Peter Nielsen.