Fra pløjemark til skov på under tre år

Går du og drømmer om din helt egen skov, kan den blive til virkelighed på under tre år.

Det er, hvad svineproducent Bjarne Kloster og hans kone Lene har oplevet på ejendommen ’Øgendal’ ved Lemvig, hvor de en dag skal nyde deres otium.

»Vi plantede skoven for to et halvt år siden, og allerede i dag har vi fornemmelsen af skov, når vi går tur herude. Mange af træerne er allerede over to og tre meter høje«, fortæller Lene Kloster.

Skoven er plantet på 13 hektar sandjord, hvor to gamle læhegn beskytter den mod vind fra vest, og to andre gamle læhegn dæmper vinden fra nord og syd. Det læ, hegnene giver, er med til, at der allerede er mange birk, lærk og eg, der er over tre meter høje. Men også i den østligste del af skoven, længst væk fra de gamle hegn, er der mange høje træer.

En af forklaringerne er, at skoven er plantet på tidligere landbrugsjord, som var i god dyrkningstilstand, fortæller skovfoged Anders Kruse Elmholdt, Skovdyrkerne, der var med til at planlægge skoven.

»Desuden har vi forbedret jorden ved at tilføre kalk og spildevandsslam. Og vi har reolpløjet i 70 cm dybde, så ukrudtsfrø og muldjorden blev vendt ned, og den mindre frugtbare jord nedefra kom op i toppen«, siger han.

Mange forskellige arter

Reolpløjningen betyder, at der er mindre fremspiring af ukrudt. Samtidig tvinges de nyplantede træer til at sende rødderne længere ned for at finde næring. Det giver dem et bedre rodnet og større tørkeresistens, der sidste år betød, at træerne klarede sig godt, selv om det var et meget tørt år.

Yderligere blev der før plantning sået dæksæd af staude-rug, der er to-årig. Rugen skaber et godt mikroklima, beskytter de nyplantede træer mod sandkorn, når det blæser, og konkurrerer med ukrudtet.

I skoven er der plantet 23 forskellige arter træer og buske. De primære arter er løvtræer som vintereg, bøg, rødeg, småbladet lind, ahorn og naur samt nåletræerne hybridlærk, sitka, grandis og rødgran.

En tredjedel af arealet er plantet med nåletræer og to tredjedele med løvtræer og skovbryn. At der er plantet et så stort areal med nåletræ, er overraskende, når man ved, at Bjarne forbinder ’rigtig skov’ med bøgeskov.

»Men bøg klarer sig ikke så godt her, hvor vi har sandjord og masser af vind. Samtidig synes vi, at nåletræer er med til at give variation og flere indtryk til sanserne«, siger Bjarne Kloster.

Selv om hverken Bjarne eller Lene er jægere, glæder de sig også over, at nåletræerne giver vildtet bedre vilkår.

»En tæt tykning af nåletræer med læ er lige noget for vildtet at gemme sig i. For nylig så vi 14 krondyr, der stod uden for hegnet og kikkede længselsfuldt ind i skoven, men de må pænt vente til de nye planter er over bidhøjde om tre-fire år«, siger Lene Kloster.

Korte og lange kik

Gennem hele skoven er der etableret et net af stier. De fleste er snoede, men enkelte er helt lige, så der er både korte og lange kik ned gennem stierne. Desuden er der plantet lange snorlige rækker af lærketræer, der skal fældes om cirka 10 år og blive til arbejdsspor for de maskiner, der skal i skoven.

Bjarne Kloster har allerede en flishugger, en skovvogn og et savværk, og når han stopper som svineproducent og flytter permanent ind på Øgendal, regner han med at bruge en hel del tid i skoven,

»I mine knap 40 år som landmand har jeg altid haft meget fokus på, at der skal være bundlinje, når jeg investerer. Men skoven har vi primært plantet for at skabe herlighedsværdi og et sted, hvor det er rart at være«, siger Bjarne Kloster, der glæder sig til at arbejde i skoven:

»Planen er, at jeg skal lave så meget som muligt i skoven. Fysisk arbejde er en god medicin, når man er oppe i årene og gerne vil holde kroppen i gang og stress på afstand«, siger Bjarne Kloster.