Frustration over styrelses nej i sag om efterafgrøder

»Rent paragrafrytteri,« mener planteformand Torben Hansen om NaturErhvervstyrelsens nej til at fravige frist for indberetning af efterafgrøder. Selvom de står på marken, tæller de ikke med i 2014.

Landmænd, som overså den nye frist for indberetning af lovpligtige efterafgrøder i efteråret, må imødese en reduktion af kvælstofkvoten i 2014, eller må købe efterafgrøder hos en anden landmand.

Det står fast, efter at NaturErhvervstyrelsen efter fire måneders overvejelser har sagt nej til at fravige fristen, så det var muligt at efteranmelde frem til 1. marts 2014.?

Straffes for lille fodfejl

»Det er desværre et eksempel på den svøbe, vi lever under: Vi er fedtet ind i regler. Denne frist var ny og lå på et tidspunkt, hvor vi har allermest travlt efter høst med at så efterafgrøder og etablere vintersæd,« siger planteformand Torben Hansen, L&F.

»Efterafgrøderne ligger der, det er en lillebitte fodfejl med uden konsekvenser i forhold til EU. Det er meget underligt, styrelsen ikke er mere serviceminded,«siger Torben Hansen, og tilføjer:

.»Det siger noget om NaturErhvervstyrelsens sans for samfundsmæssige proportioner, at man dog understreger, at fristen kan fraviges i tilfælde af dødsfald!«

Kan ses og kontrolleres

På Videncentret for Landbrug deler landskonsulent Leif Knudsen den opfattelse.

»Det er lidt utroligt, at fordi man har overset en frist, kan man ikke indregne efterafgrøderne, selvom man har dem liggende på marken, hvor man kan tage billeder af dem, og kontrolløren kan se dem.«

Leif Knudsen har kendskab til mere end 30 sager, hvor landmænd med store arealer med lovpligtige efterafgrøder ikke kan få dem talt med i 2014. Og eftersom det var første år med den nye procedure og indberetningsfrist, mener også Videncentret, at NaturErhvervstyrelsen burde vise større fleksibilitet.

Fjumreår kun rimeligt

Det samme mener planteavlschef Kjeld Nørgaard, Heden & Fjorden, der kender til en halv snes sager, hvor landmænd eller konsulenter har overset den nye frist.

Det gælder bl.a. en landmand med 70 hektar efterafgrøder, som nu skal reducere kvoten eller ud og opkøbe ekstra efterafgrøder for 400-600 kr. pr. hektar.

»Et »fjumreår« havde været oplagt, eftersom der er tale om en ny procedure. Lavere kvælstofkvote betyder tab i afgrøder, der allerede dyrkes under det økonomisk optimale,« siger Kjeld Nørgaård.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle