Formanden ser den ekstra indtjening gå til investeringer i at nå klimamål på gårdene. Her tror han også på økonomiske gevinster.
Arlas andelshavere kan se frem til en efterbetaling på over 1,6 eurocent pr. kilo mælk. Det sker på baggrund af et 2021-regskab med vækst i omsætningen.
»Prisen i øjeblikket gør, at bytteforholdet er bedre, end det har været, og det var tiltrængt. Derfor er der en relativt god økonomi i at være mælkeproducent for nogle i øjeblikket, men vi har også været bagefter generelt«, siger Jan Toft Nørgaard, bestyrelsesformand i Arla.
Arla vedtog en konsolideringspolitik tilbage i oktober. Den betyder, at koncernen maksimalt kan konsolidere 1 eurocent pr. kg og skal minimum efterbetale 1,5 eurocent.
Når resultatet så er højere, kan man ikke øge konsolideringen, men kun øge efterbetalingen. Derfor bliver efterbetalingen i år på nøjagtig 1,62 eurocent efter en resultatandel på 3 procent i 2021.
»Hele baggrunden for den nye konsolideringspolitik er, at vi er nødt til at understøtte ejernes udfordringer med at kunne levere på bæredygtighedsproblematikken. Det er vi nødt til, for klimaet kan ikke vente på os«, siger Jan Toft Nørgaard.
Stigende mælkepriser
Gennem 2021 oplevede Arlas andelshavere fortsat stigende omkostninger og yderligere krav til deres gårde. Arlas aconto-mælkepris steg 23 procent i løbet af 2021.
Arla-indtjeningen – som måler den værdi, Arla skaber pr. kg ejermælk – var på 39,7 eurocent i 2021, sammenlignet med 36,5 eurocent i 2020.
»Når produktionen er mindre end forbruget, vil der være en opadgående trend på mælkeprisen. Den har heldigvis været med til at imødegå de stigende produktionsomkostninger hjemme på gårdene«, siger Jan Toft Nørgaard.
På plads inden vinter
I mælkeproduktionen på gårdene går Arla efter at reducere udledningen i mælkeproduktionen med 30 procent frem mod 2030 sammenlignet med 2015. Ved udgangen af 2021 havde Arla opnået 7 procents reduktion – samme niveau som ved udgangen af 2020.
Ifølge Jan Toft Nørgaard vil 2022 byde på et øget fokus på klimarådgivning ude hos andelshaverne. Ambitionen er, at man inden næste vinter har en fælles drejebog på plads for at nå reduktionsmålene på gårdene.
»Vi laver en demokratisk gennemgang med vores medlemmer hen over sommeren, hvor vi kommer med konkrete eksempler på, hvordan det skal gøres. Vi skal levere på den nødvendige rådgivning, så landmændene kan tage beslutninger, som er økonomisk optimale og samtidig rigtige for klimaet«, siger Jan Toft Nørgaard.
Han forstår de andelshavere, der er i tvivl om, hvordan de kan opnå yderligere klimatilpasning. Og han finder det berettiget, at det er Arlas opgave at give svar.
»Fingeren peger på Arla i forhold til at finde klimaløsninger, og det skal vi kunne levere på. Vi har været meget corona-belastet i den proces, men nu skal vi have udledningen ned. Vi er nødt til at præsentere for vores andelshavere, hvordan de skal komme i mål på gårdene«, siger Jan Toft Nørgaard.
Faktaboks
3 ting, vi har lov til at fejre:
- Høje mælkepriser: Mælkepriserne er steget mere end udgifterne på gårdene, og det giver et bedre bytteforhold.
- Arlas brands hitter: Arlas strategiske brands leverede en volumendrevet salgsvækst på 4,5 procent i 2021. Det gjaldt for Lurpak, Puck, Castello og ikke mindst Starbucks, der fremstilles på licens.
- Mælkesalg rykker online: I 2021 øgede Arla investeringer i sin e-handelsforretning understøttet af en vækst på 17 procent i onlinekanalerne.
3 vi skal have fokus på fremover:
- Bæredygtighed: Der skal leveres på reduktionsmålet i Arla Foods, hvor man sænke drivhusgasserne fra mejeriproduktionen med 63 procent i 2030 sammenlignet med 2015.
- Konkurrenceevne: En konkurrencedygtig mælkepris i et volatilt marked, så andelshaverne kan få mest muligt for deres produktion.
- Effektivisering: Med udløbet af Calcium-strategien nåede man en nettobesparelse på 287 mio. euro. Nu er Arla gået i gang med Future26-strategien, hvor man fortsætter med at effektivisere bl.a. med yderligere digitaliseringsløsninger i forsyningskæden.
