Nye lande i Europa ramt af afrikansk svinepest - et er erklæret fri

Trusselsbilledet i forhold til afrikansk svinepest (AFS) er uændret, selv om de seneste måneder har budt på en opblomstring af udbrud og nye lande, der er føjet til listen over AFS-ramte områder.

Det er meldingen fra Jens Munk Ebbesen, områdedirektør hos Landbrug & Fødevarer.

Han har dagligt øjne på udviklingen af den frygtede svinesygdom, der har kostet svinesektoren milliarder af kroner, siden den brød ud i Europa.

»Trusselsbilledet er lige så alvorligt, som det var, da vi fik sygdommen ind i Europa i 2014«, vurderer Jens Munk Ebbesen, der samtidig også er klar i mælet om den seneste spredning og opblussen af smitten, som er set flere steder i Europa:

»Serbiens udbrud omkring Beograd er et udtryk for menneskelig aktivitet, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi får nedskudt bestanden af vildsvin i Danmark. Lykkes vi med det, er risikoen for, at Danmark bliver ramt af afrikansk svinepest, meget lille«.

For LandbrugsAvisen har han sat ord på situationen for AFS i forskellige europæiske lande.

Belgien og Tjekkiet

Mens flere europæiske lande optræder som smittede med afrikansk svinepest er der også lande, som formår at dæmme op for sygdommen.

»Tjekkiet blev tidligere på året erklæret fri for AFS, efter de ikke have haft nye tilfælde i et år. De havde et mindre område på cirka 50 kvadratkilometer, som de fik hegnet ind med et elektrisk hegn og skød vildsvin uden for hegnet, og siden gik de ind i det berørte område og fik fjernet og skudt de vildsvin, der var i området. I Belgien er området på 700 kvadratkilometer, men noget tyder på, at udbruddet er ved at klinge af, da der kun har været to tilfælde i de seneste 1,5 måned«.

Baltiske lande

I Baltikum er det primært vildsvin, der rammes, men i sommerperioden er der i lighed med tidligere år set en opblomstring hos besætninger med tamsvin, der er blevet ramt.

»Den opblussen, vi ser om sommeren, må hænge sammen med øget aktivitet blandt dyrene. Smitten er vanskelig at håndtere med store skovområder, og landene grænser op til lande, der også har AFS«, påpeger han.

Samtidig er det en udfordring, at jagtindustrien er større end svineindustrien, og derfor er der interesser, der vil bevare vildsvinebestandene.

Polen, Rumænien og Ungarn

I lighed med de baltiske lande forsøger de polske myndigheder at reducere bestanden af vildsvin.

»Det er umuligt at udrydde vildsvinene i Polen, men heldigvis ser vi ikke, at smitten flytter sig længere mod vest og Tyskland. Det er et par år siden, at der var tilfælde, hvor smitten pludselig sprang mod vest. Det var menneskelig aktivitet kombineret med vildsvin, der var årsagen til det«, siger han.

Rumænien har enormt mange udbrud for tiden, men det skyldes mange små baggårdsbesætninger.

»Selv om Rumænien har mange udbrud nu, så har billedet været det samme i sommerperioder tidligere«, siger han.

Ungarn har haft AFS i landets vildsvinebestand siden 2018, og smitten har foreløbig ikke spredt sig til tamsvin-besætninger.

Bulgarien, Slovakiet og Serbien

Bulgarien fik AFS i 2018, og for nylig er flere store tamsvin-besætninger blevet hårdt ramt.

»Bulgarien var i gang med at sætte hegn op mod grænsen til Rumænien, men de nåede det ikke, inden de blev smittet«, siger han.

Slovakiet blev ramt 25. juli i tamsvin-besætninger. I august blev der også fundet vildsvin med AFS, og senest er Serbien ramt af AFS nær hovedstaden Beograd.

»Jeg tror ikke, smitten spreder sig fra Serbien længere med vest, for smitten er kommet af menneskelig aktivitet, og derfor er den sprunget så langt. Samtidig er bevågenheden om AFS stigende, og landene hjælper hinanden«, siger Jens Munk Ebbesen.