Af Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer
Det er i sig selv et positivt – om end lille – skridt i den rigtige retning, at danske landmænd næste år får en mere korrekt omregningsfaktor for tidlig såning. Faktoren ændres fra 4:1 til 2:1, så der nu altså kun skal to ha tidlige vinterafgrøder til at opnå, hvad der svarer til én ha efterafgrøder.
Det er en af en række forbedringer og justeringer i arsenalet af miljøvirkemidler, som vi årevis har påpeget, at der er behov for, så erhvervet kan levere en kvælstofindsats uden store negative konsekvenser for produktionen. Lidt har også ret, og den mere korrekte omregningsfaktor vil kunne være en mindre lettelse for de mange landmænd, der står overfor et massivt krav om efterafgrøder. Desværre kommer forbedringen med en pris. I samme ombæring, som man giver en helt naturlig lempelse i form af en mere fagligt korrekt omregningsfaktor, så strammer man til gengæld det generelle krav om pligtige efterafgrøder. Det er utroligt ærgerligt og svært at se rimeligheden i, når vi i forvejen står med en kæmpe udfordring på grund af den fagligt ufunderede fremrykning af målrettet regulering. Jeg vil stærkt opfordre til, at regeringen i stedet for en omgang gynger og karruseller får sat tryk på godkendelsen af flere virkemidler, for eksempel præcisionsjordbrug. Vi må – særligt med fremrykningen in mente – med rimelighed forvente, at det offentlige leverer sin del af indsatsen og giver os adgang til en bred og opdateret værktøjskasse med virkemidler.
