Halmformand efter energiforlig: »Afbrænding af halm lakker mod enden«

Den tid, hvor man brænder biomasse af i varmeværker er på vej til at blive fortid. Det kan på sigt blive effekten af det energiudspil, som regeringen kom med i sidste uge.

»I regeringens energiudspil har politikerne ikke skrevet noget om halm. Det ser ud til, at de ikke ønsker, at halm bliver brændt af i varmeværkerne. Det er et elektrisk udspil«, siger Hans Stougaard og hentyder til den store satsning på vindmøller.

Store mængder

I dag bruges der i omegnen af halvanden mio. ton halm til energi, og derfor har Danske Halmleverandører igangsat et arbejde for at se, hvad halmen kan forfines til.

»Det kan være legoklodser, plasticposer, biogas og bioethanol«, forudser han.

Derfor glæder han sig også over regeringens forslag i udspillet om etablering af en bioenergi-taskforce. Den skal netop se på mere effektiv udnyttelse af biomasse.

»Vi forventer, den kan bidrage til yderligere at fremme halmens plads i fremtidens bioøkonomi«, siger han.

Hans Stougaard mener dog det er alt for tidligt at skrotte halmen til varmeværkerne helt, fordi det er et billigt, bæredygtigt brændsel.

»Vi ser gerne, at man bruger halm i varmeværkerne, indtil man har teknologier, så det kan bruges til andet end afbrænding. Det err stadig er billigt og bæredygtigt brændsel«, siger han.

Nye vilkår

Søren Rasmussen, landmand og energiproducent ved Hobro, er en af de landmænd, der skal tænke i nye baner, når det gælder halm, og han er allerede i gang.

»Det er et opgør mellem teknologier, der er begyndt. Jeg tror, det er slut med at sætte ild til noget om 10-15 år«, siger han.

Startskuddet er energiforligets sænkning af elafgiften, som ændrer på de indbyrdes konkurrencevilkår mellem de forskellige energiformer, samtidig med at produktionsprisen for grøn el falder.

Dermed bliver den fordel, som biomassen har haft i form af afgiftsfritagelse, mindre. Selv om der stadig er nogen afgift på el, kommer varmepumper til at være konkurrencedygtige, når de kan forvandle en kWh el til 4-8 kWh i varmt vand.

»Så bliver der nok ikke bygget mange brændselsværker i fremtiden. Jeg tror, at halmen skal mere over i biogas eller andre veje, hvor den bliver udnyttet til energi på en anden måde«, siger han.

Har skiftet strategi

Søren Rasmussen, der også driver 750 hektar planteavl herhjemme og er medejer af et større planteavlsbrug i Polen, har selv afsat store mængder halm til varmesektoren. Han har også indset, at det ikke vil gå i længden og afsætter i dag under halvdelen til det formål. I stedet satser han på forædling af halm til produkter af højere værdi, for eksempel strøelse, foder, stimuli til mink, heste, grise og køer.

»I fremtiden tror jeg, det skal kanaliseres omkring biogasanlæg, i hvert fald al den halm, der har været omkring dyr«, siger han.

Behovet for en udvikling understøttes også af, at Danmark lynhurtigt har gjort sig grøn ved at importere flis og træpiller fra hele verden, bl.a. så langt væk som Rusland og Canada. Danmark bruger i dag langt mere biomasse, end vi kan producere herhjemme. Samtidig opstår der problemer et år, hvor alting er så vådt, at det er svært at bruge.

»Vi har skabt en afhængighed af biomasse, som kan blive svær at leve op til hvert år«, siger han.