En oversigt over de fleste af de restprodukter, der kan komme til at spille en rolle i fodringen
Bærme samt en væskedel frembringes ved centrifugering af resterne fra produktionen af bioethanol. Bærmen tørres, og ved denne proces sker der en reduktion af proteinets opløselighed og nedbrydningshastighed i vommen.
Bærmen kan være mørk og branket men kan også være lysere. Den lyse bærme har en højere fordøjelighed af protein og NDF end den mørke bærme.
Majsbærmes protein har et lavt indhold af AAT-lysin og AAT-methionin, dette kan være med til at begrænse anvendelsen.Anvendes i foderblandinger til malkekøerne og evt. med begrænset andel i fuldfoderet.
Bærme samt en væskedel frembringes ved centrifugering af resterne fra produktionen af bioethanol. Bærmen tørres, hvorved der sker en reduktion af proteinets opløselighed og nedbrydningshastighed i vommen. Ud over hvede bruges også byg, rug, triticale.
Sammenlignet med majsbærme indeholder kornbærme lidt mindre råfedt og dermed mindre energi, men proteinindholdet kan være lidt højere. Andelen af opløseligt råprotein og nedbrydningshastigheden af protein er også lidt højere end for majsbærme.
Hvede-/kornbærme leveres som regel i pilleform, men pillekvaliteten er ringe. Hidtil er kornbærme kommet fra fabrikker i Europa.
Med en lav proteinnedbrydelighed får hvedebærme også et lavt indhold af AAT-lysin og AAT-methionin, hvilket kan begrænse anvendelsen.
