Hjælp på vej fra landbruget til sårbare unge

Jysk Landbrugsrådgivning er med til at skabe kontakt mellem de unge og arbejdsmarkedet.

Det er svært at få unge med særlige behov i praktik i landbruget. Det skyldtes blandt andet svære økonomiske rammer fra kommunerne men også, at mange landmænd føler sig pressede økonomisk og derfor har svært ved at overskue at skulle have en praktikant, der kræver lidt mere opmærksomhed.

Det vil Jysk Landbrugsrådgivning nu være med til at gøre lettere. De har idéudviklet et koncept, de kalder Social Farming, og som de siden februar har været i gang med at udvikle.

Social Farming skal hjælpe udfordrede unge

En af dem, der sidder med konceptet, er Birgitte Kjemtrup Høyer, økologirådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning. Hun vil gerne hjælpe unge, der har det svært, med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det drejer sig ikke kun om unge med indlæringsvanskeligheder men også unge med misbrug.

»Vi vil skabe kontakten mellem kommune eller jobcenter og landmand og hjælpe med at profil-matche, så begge parter får størst mulig succes. Det kunne f.eks. være en landmand med behov for en person til at holde orden, og en autist med stor trang til oprydning og orden. Det kunne også være et menneske, der har brug for den nærhed, dyr kan give, og en landmand der har brug for en dedikeret kalvepasser. Mulighederne er mange, og vi planlægger at komme godt ind under huden på dem,« fortæller hun.

Økonomien skal på plads

Birgitte Kjemtrup Høyer ved godt, at det ikke er gratis, men de arbejder på en løsning.

»Uanset hvordan vi vender og drejer det, er der nødt til at være en økonomisk fordel, også i Social Farming. Det gælder både for kommunen og for landmanden. Derfor er der selvfølgelig fokus på økonomien i ordningen. Og dette er også noget, vi vil arbejde ind. Foreløbig er vi så langt, at vi er ved at danne rammer og parametre og er klar til at kontakte kommuner og landmænd. Og vi regner med at kunne tage fat i de første sager lige efter sommerferien,« siger hun.

Faktaboks

23. april kunne vi i LandbrugsAvisen fortælle, at flere landbrugsskoler oplever, at økonomien går forud for unges valg, når det kommer til at aktivere unge med indlæringsvanskeligheder. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle