Hollændere får tilskud til pommes frites

Generelt er der ikke tilskud ud over det sædvanlige eller statsstøtte til landbruget i Holland på grund af corona. Der er dog undtagelser.

Producenter af blomsterløg får kompensation, og det samme gælder landmænd, der har dyrket kartofler til pommes frites og stadig har dem på lager. Europæerne spiser åbenbart ikke så mange pommes frites, når de går hjemme, og restauranter og burgerbarer har lukket. Salget af pommes frites er nemlig gået totalt i stå, og der ligger mere end en mio. ton kartofler til pommes frites på lager.

Ifølge Jacqueline Wijbenga får de et tilskud fra staten på 37 øre pr. kg for de tilbageværende kartofler, hvilket dog kun udgør en mindre del af kostprisen på 75 til 110 øre pr. kg.

Tilskuddet er en undtagelse fra reglen om, at når man får sin normale EU-støtte, skal man ikke have yderligere tilskud.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle