Ingen resultater med selvtægt

Når man med fuldt overlæg og endda med stolthed bryder landets love og samtidig tror, at man har en god sag, så har man i min bog ikke bare skudt sig selv i foden men nærmere i hovedet.

Lad mig slå en ting fast, så det ikke er til at misforstå: Bryder man landets love, uanset om man er en frihedskæmpende landmand eller en venstreorienteret stenbroaktivist eller noget tredje, er det hverken hos mig eller hos resten af befolkningen, man får sympati og lydhørhed for sine argumenter. Uanset hvor fornuftige de måtte være, og hvor megen faglighed der ligger bag dem. Civil ulydighed hører fortiden til. Specielt for erhvervsorganisationer, der vil tages alvorligt.

Danske landmænd bør i stedet for at bryde loven være optaget af tre ting: At passe deres gård og forretning, skabe tillid og opbakning i befolkningen plus arbejde for de bedst mulige rammevilkår ved at påvirke dem, der skriver loven. Med mange års erfaring fra det politiske liv og fra erhvervslivet har jeg i hvert fald lært en ting. Positive resultater opnås ikke ved at bryde loven eller gå i krig med sine kolleger og politikerne. Positive resultater opnår man, når man samler kræfterne og formår at skabe tillid til dem, man vil overbevise. Vi lever i et oplyst demokrati, og derfor bør vi også handle derefter. Vi har masser af gode kort på hånden, og vi har de sidste par år vundet store indrømmelser og sejre. Men hver gang en landmand bryder loven på tv, sender det desværre et signal til den danske befolkning om, at danske landmænd generelt griber til selvtægt og ikke har respekt for vores fælles grundlov.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle