L&F leder i øjeblikket efter de landbrug, der kan bruges i en ny stævning til at illustrere, at randzoner, efterafgrøder, vandplaner og beskyttelseszoner er ekspropriation.
Arbejdet med at udtage en ny stævning af staten er i gang, og lige nu leder Landbrug & Fødevarer efter fire til seks gode cases. De skal på vegne af hele dansk landbrug illustrere i landsretten, at randzoner, efterafgrøder, vandplaner og beskyttelseszoner om drikkevandsboringer er ulovlig ekspropriation.
»Vi går ud fra nogle helt specifikke kriterier for, hvornår en case er egnet, og vi prøver at finde de steder, der er hårdt ramt,« siger chefkonsulent i L&F Kitt Bell Andersen, der er bindeled mellem landbrugsforeningernes konsulenter, som hjælper til med arbejdet, og advokat Håkun Djurhuus og hans advokater.
»Vi har dygtige konsulenter rundt om i landet, og vi har beskrevet over for dem, hvad vi leder efter, og så har konsulenterne lokalkendskabet til at udpege cases for os. Vi samarbejder meget tæt både med konsulenterne og Videncentret,« siger hun.
Fra flere landsdele
Ligesom i vandplansstævningen fra maj er det også denne gang vigtigt for L&F, at casene er repræsentative.
»Vi opererer med en skala, så det ikke kun er de mest grelle eksempler, vi finder frem, for det skal være repræsentativt for hele landbruget. Og det er vigtigt for os, at vi både differentierer geografisk og i produktionsform,« siger Kitt Bell Andersen.
Kriterierne for at kunne blive udvalgt som case er mange.
»Det er et væsentligt kriterium, at man er hårdt ramt af både den reducerede vandløbsindsats, randzoner, efterafgrøder og drikkevandsboringer - og hvis man tilmed har dokumentation på, at der er manglende effekt af tiltagene, er det rigtig godt. Det kan for eksempel være drænvandsundersøgelser, der kan vise, at der ikke er sammenhæng mellem det, staten kræver, og det den får ud af det,« siger hun.
Gode bud
Men det er ikke et krav, at hver case er ramt hårdt af alt.
»En anden god case vil være en, der er ekstremt hårdt ramt af for eksempel efterafgrøder og bor i et område, hvor dyrkningsbetingelserne og andre forhold gør, at man rammes hårdere end andre af dette. Og så kan det være, at man rammes knap så hårdt af randzonerne,« siger Kitt Bell Andersen og fortæller, at hun allerede har fået gode bud på egnede cases.
»Og der kommer også stadig gode bud ind. Derefter skal vi regne på, om der er tale om et ekspropriativt indgreb. I sidste ende vil det så være Håkun Djurhuus der vurderer, hvem der vil egne sig bedst til stævningen,« siger hun.
L&F forventer at sende den nye stævning snart.
