DEBAT
Til trods for at hele industrikvarterer står mere eller mindre tomme og forladte hen, og mange utidssvarende boliger i byerne står til nedrivning, så reserverer seks kommuner i trekantområdet (inklusiv Billund og Vejen) nu nye, kæmpe landområder til byudvikling.
Den manøvre sætter med ét slag en masse landmænd på B-holdet, for konsekvensen af kommunernes udpegning er, at landbrug i de udpegede områder nu reelt må anses som værende under afvikling. Ved at udstrække byzonerne så langt, så en mellemstor provinsby skal have femdonblet sit byareal, er det et uhyggeligt stort antal landmænd, der nu får værditab på deres jord. Er det virkelig nødvendigt? Er det, hvad vi samfundsmæssigt ønsker?
I Danmark mistes der dagligt værdifuld landbrugsjord i et omfang, der svarer til 30 fodboldbaner, fordi jorden inddrages til andre formål. God landbrugsjord er en begrænset ressource, og hvad er argumentet for at foretage så store ekstra udpegninger til by, som man gør i trekantsområdet? Tænk på de muligheder, der fortabes.
Hvordan kan politikere overse, at det bærende fundament under så godt som al fødevareproduktion, nemlig planteavlen, forsvinder, når landbrugsjord tages ud af drift? Ingen planteavl, ingen fødevareproduktion, det er en simpel naturlov.
Skal vi have vækst og nye job i landbrugets følgeindustri, er det altså ikke den vej, vi skal gå.
Hvem ved deres fulde fem forventer, at vores mellemstore byer inden for en overskuelig fremtid skal femdobles? I stedet for at sikre mulighed for byudvikling 30-50 år frem kan kommunerne hvert fjerde år lave kommuneplanrevisioner, hvor de inddrager de arealer til byudvikling, der er konkrete planer for.
Det vil være sund fornuft, og derfor opfordrer landbruget kraftigt til, at så meget værdifuld agerjord, så længe som muligt, sikres til den helt nødvendige fødevareproduktion, som er så vigtig for os alle sammen.
