Kemisk måling afløser næser

Kemiske målinger på stedet frem for menneskelige næser i laboratorium.

Det er perspektivet i en ny metode til måling af lugt fra husdyrproduktionen, som forskere fra Aarhus Universitet er på vej med.

Metoden baserer sig på PTR massespektromi, og kan ved hjælp af særligt teknologisk udstyr meget præcist identificere lugtstoffer.

Lugten fra staldene består af mere end 200 forskellige lugtstoffer. Det er koncentrationen af disse stoffer, der afgør, hvordan lugten registreres hos mennesker, og det gør det til en kompliceret affære at fremskaffe præcise målinger, forklarer postdoc Michael Jørgen Hansen, Institut for Ingeniørvidenskab

Indtil videre undersøger man staldluft ved hjælp af lugtanalyser i et laboratorium, hvor et panel af trænede personer vurderer lugtkoncentrationen. Men målingerne er til en vis grad subjektive, og mange af lugtstofferne bliver nedbrudt eller forsvinder ud af prøveposerne under transport til laboratoriet.

Forskerne har nu fundet frem til en teknologibaseret metode til måling af lugt.

Med den nye teknologi kan forskerne gå langt mere målrettet efter at identificere og reducere de lugtstoffer, der generer menneskets næse mest.

"Det kan sætte skub i udviklingen af mere effektive miljøteknologier til husdyrproduktion", forklarer Michael Jørgen Hansen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle