Klar til at dele 50 mio. kr. ud til minivådområder

350 landmænd er i princippet klar til at søge penge til at etablere minivådområder, når Landbrugsstyrelsen åbner for pengekassen til februar.

Bekendtgørelsen er netop kommet, og dermed er det første egentlige målrettede virkemiddel, der er målrettet kvælstoftransporten i dræn, en realitet. Over de kommende år, det vil sige gennem hele planperioden, er der afsat 500 mio. kr. til minivådområder, som skal reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Det første år starter det op med 50 mio. kr. til de første anlæg, og når der er gjort yderligere erfaringer, bliver der åbnet mere op for pengeposen.

350 står på spring

Oplandskonsulenter landet over har haft travlt med at hjælpe landmænd med at finde egnede lokaliteter til minivådområderne.

Ifølge Simon Bjorholm, specialkonsulent, Seges, er der efter første screening identificeret 350 projekter, hvor det fysisk kan lade sig gøre, og det er rigeligt til at bruge de første 50 mio. kr.

»Det er ikke sikkert, at alle søger i år, men skulle andre være interesserede, kan man stadig nå at komme i betragtning inden ansøgningsfristen 3. april«, siger han.

I dag findes der enkelte minivådområder, men overvejende i Jylland. Når de første tilskudskroner kommer ud at virke, vil der være minivådområder i hele landet, og han forudser, at det vil sprede interessen som ringe i vandet.

25 procent reduktion

Ifølge Charlotte Kjærgaard, chefforsker hos Seges, kan et minivådområde i gennemsnit fjerne 25 procent af kvælstoffet og 43 procent af fosforet i drænvand. Det viser erfaringer med minivådområder, som er op mod syv år gamle. Minivådområderne fungerer ved, at mikroorganismer omdanner nitrat-kvælstof til luftformigt kvælstof, mens fosfor tilbageholdes i sedimentet. Så forsvinder kvælstoffet op i atmosfæren i stedet for at ende i vandmiljøet.

Minivådområderne kan kun etableres med tilskud i særligt udpegede områder. Landmændene kan få gratis rådgivning om minivådområder af oplandskonsulenterne.

Egne løsninger

De billigste minivådområder har kostet 150.000 kr. pr. hektar. Landbrugsstyrelsen har sat en øvre grænse på 650.000 kr. pr. hektar minivådområde.

Seges arbejder på at gøre entreprenører interesserede i at lave minivådområder og, at prisen bliver lav.

»Vi vil gerne have, at pengene strækker så langt som muligt«, siger Simon Bjorholm.

Samtidig opfordrer han landmænd til at udnytte de muligheder, der er i den nye ordning, imens der er afsat penge til indsatsen.

»På den måde kan man være med til at præge, hvilken miljøregulering vi skal have, og vise at landbruget selv kan finde løsninger«, siger han.