Korn er en skidt forretning

En tredje robot giver bedre helhed i bedriften og skal ruste bedriften til år med lav mælkepris

Bedriftens to Lely A2-robotter er fra år 2000 og kører særdeles godt, men er også fuldt udnyttede på malkekapaciteten med tilsammen 4.500-4.600 kg mælk i døgnet, da de 120 dh-årskøer yder 12.700 EKM i gennemsnit.

»Nu skal man selvfølgelig aldrig sige aldrig, men vi har nok nogenlunde nået grænsen for, hvad køerne kan præstere i de her rammer«, vurderer Steffen.

Udskiftningen af robotterne er planlagt til at ske i år 2020, og der må de gerne få følgeskab af endnu en robot. Ikke fordi en ekstra robot er et mål i sig selv, eller fordi drømmen er 500 køer på sigt. Drømmen er snarere harmoni og helhed i bedriften.

Med en ekstra robot passer jordtilliggendet og besætningsstørrelsen optimalt sammen, så der kan dyrkes grovfoder på al jorden, hvor dækningsbidraget er bedre end på kornet. Det kan samtidig fortynde nogle af kapacitetsomkostninger og de faste omkostninger.

»Vi gør det kun, hvis vi kan se, at tallene bliver bedre«, understreger Steffen.

Bank vil være driftsleder

I 2017 var fremstillingsprisen 2,41 pr. kg EKM inklusiv afskrivninger og ejeraflønning.

»Vi kan i princippet allerede leve af bedriften, men med en lavere fremstillingspris vil vi være bedre rustet til år med lav mælkepris uden lige akkurat at skrabe os igennem«, forklarer han.

Om den tredje robot bliver sat ind, afhænger af beregninger og budgettet.

»Banken har været sværere at håndtere, end vi havde regnet med. De blander sig i mere, end vi havde forventet. Det er, som om de gerne vil være driftsleder herude«, konstaterer Steffen.

Der laves kvartalsvise budgetopfølgninger, og det handler nok mest om bankens følelses af sikkerhed, for Steffen og Mette kender tallene, gør tingene ens fra dag til dag og bliver sjældent overrasket.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle