LandboUngdom kører minibus til landbrugsskole i Marokko

Danske unge tager til Marokko for at aflevere en bus og undervise på en landbrugsskole.

Mandag startede en lang køretur for tre medlemmer af Landboungdom, da de kørte en minibus fra Danmark til Marokko. En af deltagerne er den netop afgåede formand Johanne Laursen.

”Vi regner med at kunne køre derned på i alt 36 timer. Bussen har vi købt her i Danmark, og den er en gave til den Marokkanske landbrugsskole, som vi har et udvekslingsprojekt kørende med. Minibussen er finansieret af DUF,” fortæller Johanne Laursen inden afrejsen.

Minibussen vil gøre stor gavn på skolen, da den kan opfylde flere formål.

”Et stort problem for det kvindelige elever på skolen er, at de ikke tør tage i praktik, da sikkerheden for dem ikke er i orden. Med bussen kan de blive kørt til praktikgården om morgenen, og blive hentet igen om eftermiddagen. Desuden skal bussen bruges til at køre på ture som bedriftsbesøg og lignende,” forklarer Johanne Laursen.

To af de ansatte på skolen har fået kørekort, og kan dermed fungere som chauffører på minibussen.

Skal undervise i demokrati

Resten af LandboUngdoms Marokkogruppe er også afsted til Marokko, dog med fly Her mødtes de alle og kørte en uges Workshop-undervisning på skolen.

”Et af de interessante punkter som vi har på programmet denne gang er etablering af et elevråd på skolen. Vi underviser dem i demokrati, så udover at undervise i praktiske ting omkring landbrugsproduktion, så forsøger vi også, at lære dem om foreningsarbejde og demokratiformer,” siger Johanne Laursen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle