Som konsulent er du i tæt kontakt med landmænd. Er dit indtryk, at de er bekymrede over alt det, der sker?
Det er bestemt ikke min generelle opfattelse. Landmænd er bare af et helt bestemt støbning. De er vant til, at der er så mange variabler, der har betydning for deres dagligdag, og de er ikke et specielt bekymret folkefærd. Mit indtryk er, at de er hærdede og sover godt om natten. Sådan er deres DNA, og de har valgt erhvervet, velvidende at det er udfordrende.
Lukker landmændene øjnene for alle de ting, der kan gå galt?
Vi siger nogle gange lidt i sjov, at landmænd er fartblinde og ikke tager advarslerne alvorligt nok. Det var ikke alle, der nåede at lægge om til fast rente, da den var nede på 0,5, selv om de havde et ønske om det. De er ret gode til at slå koldt vand i blodet.
Nu er priserne på mælk og svinekød vej ned. Det burde da være bekymrende...
Hvis noteringen bliver 12,50 i stedet for 14,50, er det stadig en rigtig god pris, som tre ud af fire landmænd kan tjene penge på. Selvfølgelig er det ærgerligt at priserne falder, men landmænd lever med den risiko. Alle glæder sig over, at 2019 har været fantastisk.
Er der et konkret råd til dem, der alligevel synes, at fremtiden tegner usikker?
Det er bedst, hvis man kan vende sin energi mod bedriften og sørge for at trimme den, så de også kan overleve, når priserne på et tidspunkt igen rammer bunden. Man må ikke læne sig tilbage for lang tid ad gangen. Når noteringen en dag igen er 8,50 og mælkeprisen 2,10, så er det de velforberedte, der overlever.
Du er meget optimistisk på landbrugets vegne. Har du grund til det?
Landbruget fremstiller fødevarer, som vi har brug for, uanset om der er krise eller ej, og de nye generationer af landmænd er enormt godt uddannede og rustet til, at det stormer en gang imellem. Nu går verden ned i omdrejninger, men den skal nok komme i gang igen. Det ved landmænd godt. Lige nu regner det her i Nordjylland, og glæden ved det tror jeg overskygger frygten for fremtiden.
